Et af Norges førende folkemusikalske orkestre, Valkyrien Allstars, viser nye veje for den nordiske folk med intense rytmer og masser af hardangerfele!
Valkyrien Allstars henter inspiration i dybe nordiske traditioner og formår at give dem en vital og nutidig klang. Med udgangspunkt i hardangerfelen, der om noget inkarnerer lyden af norsk folkemusik, og som man også finder hos Alice-aktuelle Nils Økland, har Valkyrien Allstars skabt deres helt egen lyd. En lyd, der er umiskendeligt nordisk i tonen, men som også favner jazz og rock.
Bandet må efterhånden siges at være en institution i norsk musik, hvor deres musik har vandret fra små undergrundsklubber til store koncertsale. Allerede i 2008 vandt de prisen som bedste kunstner til Norges Folkelarm-festival. Siden har de udsendt en række roste plader – både under navnet Valkyrien Allstars og Valkyrien – og de har spillet koncerter i det meste af verden.
Bandet er fornemme ambassadører for den nordiske folkemusik, men med deres uortodokse tilgang til hardangerfelen og deres ofte rockede attack er de ligeledes med til at skubbe folkemusikken i nye retninger. Og så er bandet ikke mindst kendt for at skabe et brag af en fest til deres koncerter.
Således er der også lagt op til en solid folkemusikalsk extravaganza på Alice til september, når Valkyrien Allstars indtager scenen med den altid karismatiske Tuva Syvertsen i front. Forvent gnistrende sammenspil mellem hardangerfele og en intens rytmegruppe – og en grænseløs folkemusikalsk vision.
Valkyrien Allstars is a Hardanger fiddle trio brought to life by Tuva Syvertsen, Ola Hilmen and Erik Sollid in 2005. The rhythm section consist of Magnus Larsen (bass) and Martin Langlie (drums). With firm roots in Norwegian folk music they have a playful and experimental approach to composing, and play many forms of music. In the mixture of traditional Norwegian vocal styles and a more urban sounding band Valkyrien Allstars have developed their own and distinct sound.
Fredag d. 14 september
Dørene åbner: kl. 20:00
Koncerten starter: kl. 21:00
Pris: 120 kr. inkl gebyr