Fredag _09.02.18

Tyshawn Sorey Trio (US)

Modern jazz og composition

Amerikanske Tyshawn Sorey er en på alle måder ekstraordinær komponist og trommeslager. Med forbilleder i både Feldman, Debussy og Xenakis blander hans musik den moderne komposition og improvisation til smuk samtidsmusik, der ikke lader sig kategorisere. Den 9. februar giver hans pianotrio koncert i Brorsons Kirke som et af hovednavnene på Vinterjazz 2018.

 

Tyshawn Sorey er blevet udnævnt til at være én af den moderne jazz’ unge fornyere. Han har netop overtaget professoratet på Weslyan University efter selveste Anthony Braxton, der har også ageret komponist-mentor for Sorey, og han er bl.a. blevet beskrevet som “a composer of radical and seemingly boundless ideas” (The Wall Street Journal) og “Is It Jazz? Improvisation? Tyshawn Sorey Is Obliterating the Lines” (New York Times). Han modtog i oktober The MacArthur Genius Grant.

 

Den sky musiker er en efterspurgt trommeslager for bl.a. Vijay Iyer, Roscoe Mitchell, Kris Davis, John Zorn og førnævnte Braxton, hvor han er kendt for sin virtuose teknik, lyd og evne til at spille det mest komplicerede kompositioner. Men det er hans virke som jazzkomponist, hvor han faktisk også bruger sine evner som pianist og trombonist, der egentligt har tjent ham et ry som en fornyer og innovator – specielt på udgivelserne Alloy (2014) og The Inner Spectrum of Variables (2016).

 

I de seneste par år har Tyshawn Sorey specielt dyrket sin pianotrio med Cory Smythe og Chris Tordini, hvis ellers traditionelle format er fuldstændigt transcenderende i sit udtryk. Om hans nye udgivelse Verisimilitude (2017) har hans pladeselskab Pi Recordings forklaret, at Sorey arbejder i forlængelse af komponister som Morton Feldman, Claude Debussy og Iannis Xenakis: “The new work utilizes a wider array of percussion effects, along with judicious use of electronic effects to explore a wider textural soundscape. Sorey daringly weaves together formal classical composition and improvisation, staking new musical ground in the process.”

 

Tyshawn Sorey har ydermere et ekstra forhold til Danmark, idet han som ungt stortalent har været underviser på Summer Sessions i 2012 (med bl.a. Joe Lovano) og Visiting Artist i 2013, hvor han blandt andet optrådte på Copenhagen Jazz Festival (Jazzhouse) og indspillede med danske musikere som Kasper Tranberg, Nils Davidsen, Tomasz Dabrowski, Kresten Osgood m.fl.

 

Til Vinterjazz i februar er Copenhagen Jazz Festival, det nye spillested ALICE og Brorsons Kirke stolte over at kunne præsentere denne rising star i moderne jazz, Tyshawn Sorey tilbage i København efter sit store gennembrud. Koncerten finder sted fredag den 9. februar, kl. 20.00 og afholdes meget passende for hans musik i Brorsons Kirke.

 

Line-up:
Cory Smythe (piano m.m.)
Nicholas Dunston (bas)
Tyshawn Sorey (trommer)

 

Dørene åbner: kl. 19:00

Koncerten starter: kl. 20:00

Pris: 140 dkk inkl. gebyr / U26-rabat 120 dkk inkl. gebyr

Fredag _09.02.18
Dørene åbner kl: 19:00
Koncerten starter kl: 20:00
Pris: DKK + gebyr

Få billetter