Fredag _25.04.25130 DKK + gebyr

otay:onii CH

Klassisk musik og metal smelter sammen i intense kompositioner for klaver og vokal

Den kinesiske Berlin-baserede kunstner otay:onii er et unikt navn på den internationale avantgardescene. Hun har beriget bl.a. CTM, Roadburn og Harvard University med sine musikalske og performative grænsebrydninger, og til foråret kommer hun til ALICE med sit seneste album “True Faith Ain’t Blind”, som sammensmelter klassisk musik og metal i intense kompositioner for klaver og eksperimenterende vokaler.

Med en kunstnerisk praksis, der strækker sig over musik, filmkomposition, performance og installationer, udforsker den kinesiske berlin-baserede kunstner otay:onii aka Lane Shi grænserne mellem lyd og følelser. Hun har i den grad vakt opsigt på den internationale avantgardescene med sine performative og musikalske værker. Her navigerer hun fra humoristiske indslag til de barske realiteter for immigranter fra tredjeverdenslande og rodfæstede østlige perspektiver, som hun deler med den vestlige verden i et forsøg på at bygge bro over kløfterne. Otay:oniis performances er rå, provokerende og smukke, når hun udfolder sin vokal i usandsynlige eksperimenter.

Otay:onii har tidligere beriget publikum verden over med koncerter på festivaler som CTM og Roadburn, og opsigtsvækkende performances på institutioner som Harvard University og Ming Contemporary Art Museum. På ALICE udfolder hun materialet fra “True Faith Ain’t Blind”, et album, hvor klassisk musik og metal smelter sammen i intense kompositioner for klaver og vokal, og hvor der åbnes op for en lytning uden forudindtagelser. Glæd dig en en unik aften i selskab med en af de mest interessante stemmer på avantgardescenen lige nu.

Sagt om otay:onii
“With vocals that sound like a banshee version of Amy Winehouse” – Rolling Stones

“W.C. is crushingly eerie, leaving you at the mercy of Otay:onii’s tone as she draws
melody from the muck” – NPR

“She teases out a tension between light and dark that lurks throughout the record, just one
of many axes along which Shi situates her sound and themes” – Pitchfork

Fredag _25.04.25
Dørene åbner kl: 20:00
Koncerten starter kl: 21:00
Pris: 130 DKK + gebyr

Køb billet130 DKK