Torsdag _06.03.25160 DKK + gebyr

Mariam The Believer SE

Melankolsk artpop og opløftende popeksperimenter i en kammermusikalsk opsætning

Mariam The Believer (Wildbirds & Peacedrums, Fire! Orchestra) udforsker artpoppens territorier i møder mellem et melankolsk tekstunivers, opløftende popeksperimenter og en distinkt og svært dragende vokal. Til foråret gæster hun ALICE med sit nye album “Breathing Techniques”, som præsenteres smukt på aftenen i en kammermusikalsk opsætning.

Den svenske vokalist Mariam Wallentin udforsker den melankolske artpops sfære i sit soloprojektet Mariam The Believer, som hun startede i 2012. Tematisk behandler hun de mørke sider af livet, hvor især ensomhed og fremmedgørelse sættes i fokus. Dog skaber Mariam The Believer et spændingsfelt i mødet mellem det tungsindede tekstunivers, opløftende kropslige popeksperimenter og ikke mindst sin distinkte og svært dragende vokal. 

Med rødder i improvisation såvel som pop og soul, har Mariam Wallentin trådt musikalske stier i flere forskellige territorier; hun udgør halvdelen af Wildbirds & Peacedrums og er en af de kreative kræfter i jazzkollektivet Fire! Orchestra, som har spillet berusende koncerter på ALICE. Wallentin har derudover arbejdet med navne som Deerhoof, Konono no 1, Damien Rice og Leslie Feist, med kor, strygeensembler, symfoniorkestre, sunget for Björk og deltaget i en eksperimenterende opera af noisemusikeren Ben Frost. Ikke mindst har hun vundet Manifestprisen og Jazzkattenprisen og er blevet nomineret til flere Grammy’er. Når Mariam The Believer gæster ALICE til foråret, er det med hendes nye album “Breathing Techniques” (2024), som præsenteres smukt på aftenen i en kammermusikalsk opsætning.

Torsdag _06.03.25
Dørene åbner kl: 19:00
Koncerten starter kl: 20:00
Pris: 160 DKK + gebyr
Køb billet160 DKK