Udsolgt
Onsdag _18.05.22140 DKK + gebyr

Les Filles de Illighadad (NE) at Union

Hypnotisk ørkenblues fra Illighadads døtre

Guitardrevet ørkenblues møder hypnotiske trommerytmer og messende traditionel korsang hos Tuareg-gruppen Les Filles de Illighadad, som vi på ALICE er ovenud glade for at kunne præsentere igen, når de kommer til København til maj.

Bemærk: Koncerten foregår i Union, Nørre Alle 7.

Fremtidens tuareg-musik leveres af Les Filles de Illighadad – den talentfulde gruppe fra den lille landsby Illighadad midt i Nigers ørken. Med en blanding af klassisk guitardrevet Tuareg-musik, hypnotiske trommerytmer, klap og messende traditionel korsang fra deres landsby, skaber gruppen medrivende og intime ørkenblues, som resonerer langt ud over landsbyens grænser. Les Filles de Illighadad blev startet i 2016 af en af landets måske eneste kvindelige tuareg-guitarister, Fatou Seidi Ghali, og hendes kusine, den anderkendte sangerinde Alamnou Akrouni. 

Siden er Les Filles de Illighadad vokset til en kvartet, som har turneret verden tynd i to år og tryllebundet publikum med deres særlige lyd hvorend de kom. Gruppen er aktuel med deres tredje album “Les Filles de Illighadad at Pioneer Works” (Sahel Sounds, 2021), som er et livealbum optaget over to udsolgte shows i Brooklyn i New York. Vi har tidligere været så heldige at præsentere Les Filles de Illighadad på både Global og ALICE, og uanset om man har oplevet dem før, kan vi kun anbefale at man kommer forbi.

Onsdag _18.05.22
Venue: Union
Dørene åbner kl: 19:00
Koncerten starter kl: 20:00
Pris: 140 DKK + gebyr

Udsolgt140 DKK
Udsolgt