Torsdag _19.04.18

Lawrence English (AU) + Tobias Kirstein

Ambient

Balancerende mellem overvældende skønhed og en dunkel grusomhed skaber English ambiente og storslåede lydlandskaber, der ændrer lytterens forståelse af rum. Tobias Kirstein står for supporten.

 

Lawrence English har udgivet et væld af plader, der har det til fælles, at English med naturens ustyrlighed som udgangspunkt skaber kompositioner, der arbejder med forståelsen og sansningen af musikalsk rumlighed og menneskets ubevidste. Sidste år udgav English det monumentale album “Cruel Optimism”. Her fortsætter English sit arbejde med at skabe ambiente og storslåede lydlandskaber; balancerende mellem overvældende skønhed og en dunkel grusomhed.

 

Musikmagasinet The Quietus skriver rammende om “Cruel Optimism”, at det beskæftiger sig med frygt både udadtil og indadtil: Frygten for den globale opvarmnings virkninger og for fascistiske magters opkomst, men også den frygt som manifesteres på subjektets plan. På “Cruel Optimism” har English bl.a. samarbejdet med sine australske landsmænd fra The Necks og den norske saxofonist Mats Gustafsson.

 

“Cruel Optimism” er udkommet på Room40, Englishs eget pladeselskab, der i snart to årtier har arbejdet med det de selv kalder for “politikkens perception” ved at ændrer rum gennem lyd. Det er en stærk erfaring live, hvor English formår at drage publikum både indad og udad i en oplevelse, som virkeligt ændrer ens forståelse af soniske rum.

 

 

Torsdag d. 19. april

Dørene åbner: kl. 19:00

Koncerten starter: kl. 20:00

Pris: 120 dkk + booking fee

Torsdag _19.04.18
Dørene åbner kl: 19:00
Koncerten starter kl: 20:00
Pris: DKK + gebyr

Køb billet