Lørdag _25.11.23130 DKK + gebyr

Ilinx fælleskoncert

En særlig aften med sangeksperimenter og fuldt band sammensat af vokaltrioen ilinx

En ganske særlig aften sammensat af vokaltrioen ilinx. Ilinx er et trehovedet væsen, hvis medlemmer også skaber musik under deres tre respektive kunstnernavne: Anna Maehl, Saltmother og LM Madsen. Denne aften bliver de tre soloprojekter flettet sammen med ilinx som trio i tre korte set. Solokompositioner bliver fælles ejendom og forenes med ilinx til en aften med fintfølende vokale eksperimenter, hjertesorgsviser, veninde-artpop, folkloriske besværgelser, og rastløs r&b – spillet med et fuldt band sammensat til lejligheden.

Aftenen forløber som fire korte sets, hvor materialet fra Anna Maehl, Saltmother, LM Madsen og ilinx blandes og spilles med et band der er samlet til lejligheden. Det intime koncert-rum, der kendetegner ilinx, oversættes til en besætning bestående af trommer, bas, klarinet, tværfløjte, blokfløjte og guitar. Solo-kompositioner bliver fælles ejendom og forenes med ilinx’ kompositioner fra det kommende album.

Grænserne mellem individ og fællesskab bliver skiftevis optegnet og udvisket. Selvom besætningen udvides og de solistiske kompositioner inddrages, bliver det stadig en aften i stemmens navn. Fælles for de tre medlemmers solistiske projekter er nemlig, at stemmen er i fokus. På denne aften får man mulighed for at opleve, hvordan de tre individers udtryk smelter sammen i det fælles hjertebarn ‘ilinx’.

ilinx
Med stemmen som historiefortæller såvel som primært kropsligt materiale udforsker ilinx stemmens potentiale til at skabe og pleje menneskelige forbindelser. I ilinx smelter de tre medlemmers individuelle historier sammen til en egensindig ny fortælling, der forener middelalderlig tonalitet, minimalistiske korværker, avantgardistiske stemme-eksperimenter og dekonstrueret r&b. Musikken er ligeså futuristisk som den er traditionel, som “bimlende talebeskeder, der er rejst fra middelalderen og fra fremtiden. På én gang” (Seismograf). ilinx udgave deres debut album Memory i 2020 og arbejder nu på opfølgeren.

Anna Maehl
Som ung spillede Anna Maehl accordion i folkemusikorkestre og sang Joni Mitchell ved klaveret. I dag starter hendes inderlige og længselsfulde sange som memoer af klaver- og vokal improvisationer, som i Ableton omformes til folk-inspirerede popsange med charmerende DIY-produktioner. Efter udgivelsen af førstesinglen “Youth Song” har Anna Maehl blandt andet konkurreret i den belgiske konkurrence De Nieuwe Lichting og spillet på Uhørt. Man kan forvente mere musik fra Anna Maehl meget snart!

LM Madsen
Bag LM Madsen er komponist og sanger Laura Marie Madsen. I 2022 udgav hun EP’en ‘intimacy issues’ under navnet Swell. En samling sange om heartbreak, revengelooks og at falde for en bad boy (igen), der går helt tæt på. Den fintfølende forening af kammermusik og r&b fik Laura spillet på P6 og udenlandsk radio og nævnt i Gaffa som “en at holde øje med”. Nu er hun i gang med sit rastløse debutalbum under navnet LM Madsen. Med en unik sans for detalje og Lauras stærke egensindige fraseringssprog tages lytteren gennem alt fra minimalistiske korværker og stener-rock til klapperemser og R&B.

Saltmother
Efter at have udgivet artpop EP’en Heavy In Baby Blue i efteråret 2022, har sanger og komponist Amanda Appels soloprojekt nu taget en drejning hen imod det mere akustiske, dunkle lydbillede. Med inspiration fra folkeviser, religiøs musik og internettets multiverse virkelighed skriver hun funktionssange til det moderne menneske, båret af Appels dramatiske vokal og sans for farverigt akkordsprog.

Besætning:
Benedicte Pierleoni-Nielsen (Baby In Vain, Friends With Bene) – trommer
Laust Moltesen (Karen Julh, Atistatic) – guitar
Mathilde Schelin (Cake of Day, VS. DOOM) – klarinet
Mette Hommel (Kolibri, Hystade) – tværfløjte
Stine Benjaminsen (Cake of Day, Recorder Recorder) – basblokfløjte
Thorbjørn Kaas (CAKTUS, Bear With Me) – bas

Lørdag _25.11.23
Venue: Stairway
Dørene åbner kl: 19:00
Koncerten starter kl: 20:00
Pris: 130 DKK + gebyr

Køb billet130 DKK