Lørdag _16.03.24130 DKK + gebyr

Iceboy Violet UK

Hudløs, eksperimenterende rap fra Manchesters undergrund

Gennem en terapeutisk sammensmeltning af ‘ghosty’ eksperimenterende rap, grime og gnistrende performance, kanaliserer Iceboy Voilet trods og sårbarhed fra scenen i en higen mod personlig og kollektiv catharsis. Den hypede Manchester-rapper er pt på alles læber og har samarbejdet med navne som Space Afrika og Florence Sinclair. Til marts spiller de første danske koncert på ALICE.

Det er svært ikke at lade sig overvælde af Iceboy Violets buldrende, eksperimenterende og rytmisk sporadiske rapmusik, som binder indflydelser fra grime, noise og hiphop sammen med følelsesladede vokaler og et eminent, personligt tekstarbejde. For den hypede Manchester-rapper er musikken en form for terapeutisk rum for eskapisme, hvor de gennem hudløse performative ladninger fra scenen søger at opnå personlig og kollektiv catharsis med publikum.

Iceboy Violet er en vigtig del af Manchester-venuet The White Hotel, som står i centrum for byens blomstrende eksperimenterende undergrund. Her har de spillet et utal af koncerter selv, men ligeså tit befundet sig blandt publikum til koncert med ligesindede kunstnere som Klein, Bunny og Space Africa. Sidstnævnte samarbejdede Iceboy Violet med på deres kritikerroste mixtape “The Vanity Project” (2022), som i det hele taget præsenterer flere af Manchester-scenens kunstnere. Af andre samarbejdspartnere kan nævnes Rainy Miller og senest Florence Sinclair på deres nyeste album “Not a Dream But a Controlled Explosion” (2023).

Siden Iceboy Violet første gang begyndte at rumstere på Manchesters klubscene, er det blevet til 3 albums, koncerter på bl.a. Berlin Intonal og Rewire og tours i rundt i UK, Europa og Asien. Til marts spiller de deres første danske koncert på ALICE.

ALICE på Stairway
Mens vores koncertsal på Nørre Allé 7 renoveres, genhuses ALICE midlertidigt på Stairway i Vanløse.

Lørdag _16.03.24
Venue: Stairway
Dørene åbner kl: 20:00
Koncerten starter kl: 21:00
Pris: 130 DKK + gebyr

Køb billet130 DKK