Søndag _24.11.24160 DKK + gebyr

Henriette Eilertsen Trio NO

Vidunderligt meditative kompositioner på fløjte, cello og trommer

Med sin trio bestående af fløjte, cello og trommer skubber jazzfløjtenist Henriette Eilertsen til de traditionelle konventioner, men skaber en vidunderligt meditativ klang, som får lytteren til at drømme sig væk. Kom og oplev det norske stjerneskud, når hun indtager scenen på ALICE med Joel Ring på cello og Øystein Aarnes Vik på trommer.

Med kombinationen af fløjte, cello og trommer udfordrer den norske jazzfløjtenist Henriette Eilertsen de traditionelle konventioner om, hvad en jazztrio skal være. Ikke desto mindre har mødet mellem disse tre instrumenter, i deres tætte og intense sammenspil, en vidunderligt meditativ klang, som får lytteren til at drømme sig væk. Joel Ring på cello, Øystein Aarnes Vik på trommer og Eilertsen selv på fløjte udgør en kammertrio med sans for rytmisk musik med masser af lag. Her er der boblende samspil med venlige nik til jazzenes historie, samtidig med en progressiv agenda inspireret af fløjter fra nær og fjern.

Henriette Eilertsen har på kort tid markeret sig som en tydelig stemme på den norske jazzscene. Hun udforsker og leger med jazzfløjtens rolle på den moderne jazz- og improscene og har sat sit stærke præg på koncerter og flere roste udgivelser de seneste år, deriblandt med navne som OJKOS og Master Oogway. Hun fik ikke mindst en bragende debut med soloalbummet “Poems for Flute” (2021) hvor akustiske optagelser flyder side om side i et bitcrush-univers. Vi kan garantere en vellydende aften, når Henriette Eilertsen spiller koncert på ALICE med sin trio til november.

Søndag _24.11.24
Dørene åbner kl: 19:00
Koncerten starter kl: 20:00
Pris: 160 DKK + gebyr

Køb billet160 DKK