Haya Zaatry sammenvæver en 90’er-indierocklyd med akustisk folk og arabiske musiktraditioner fra de byer, der har formet hende: Nazareth og Haifa. Med sange på arabisk med palæstinensisk dialekt fremmaner hendes musik en frihedsfølelse, som hun som palæstinenser har været afskåret fra. Med sin hallucinerende sangskrivning og bløde vokal fortæller hun universelle historier, inspireret af oldtidens guddomme og myter fra Golanhøjderne.

Haya Zaatry påbegyndte sin musikalske rejse med et brag, da hun ved siden af sin arkitektkarriere i 2013 udgav den succesfulde sang “Manakir”, som betyder neglelak på arabisk. Sangen var med i Netflix-serien “AlRawabi School For Girls” i 2021. Hendes melodier og tekster tager publikum med på dybt emotionelle rejser gennem Lavantens fælles bevidsthed og udfordrer samtidig de politiske, sociale og kønnede barrierer i hendes umiddelbare omgivelser.

Haya Zaatry har desuden fordybet sig i det lokale græsrodsmiljø gennem nonprofitprojektet “Eljam”, som giver opbakning og platforme til den palæstinensiske undergrundsmusikscene. Ud over at have optrådt i et utal af lokale koncerter, performances og samarbejdsprojekter deltog hun i 2017 i et kunstner-residency i Barcelona ved navn XABACA, som havde til formål at give opbakning og skabe netværk mellem kvindelige kunstnere i den arabisktalende verden. Som et led i projektet deltog hun sammen med libanesiske og tunesiske kunstnere i dokumentarfilmen “Borders and Promises”, som fik sin titel efter en af hendes sange.

Debutalbummet “Rahawan” fra 2022 er opkaldt efter Haya Zaatry tipoldemors efternavn. Ved at dykke ned i sine formødres historie igennem sammenfiltrede tråde af tid og geografi giver Zaatry sig i kast med spørgsmål om erindring, rum og køn, og hylder de generationer af mødre og matriarker, som gik forud for hende.

Skrevet om Haya Zaatry:

“The music itself has a brooding ambience, dressed in Middle Eastern colours, but it is driven by indie rock-style drums and guitar. With the music, as with everything on this album, the dialect is local, but the  language is universal.” (Songlines Magazine)