Blændende rumænsk folkemusik møder frodige jazzimprovisationer, når cimbalom-virtuos George Mihalache og hans anmelderroste Calibut Band gæster ALICE.
George Mihalache er født i Rumænien og vokset op i en familie af rumænske spillemænd, de såkaldte “lautari”, hvis musikalske arv går mange hundrede år tilbage. Traditionen tro lærte Mihalache at spille den rumænske folkemusik på gehør af sin bedstefar. I dag er George Mihalache en virtuose cimbalom-musiker, det stående strengeinstrument, hvis enestående lyd fremmanes ved at slå to pinde mod metalstrengene.
George Mihalaches familie var åbne over for inspiration fra vestlig musik, hvilket høres i hans musikalske udtryk. Den traditionsrige rumænske folkemusik, med dens lynende hurtige melodier og unikke skalaer, angriber Mihalache fra nyskabende vinkler. Særligt træder jazzen frem i det dybe og nuancerede lydbillede som han selv kalder for “lautari jazz”.
Blandingen af balkanmusikken og jazz har Mihalache perfektioneren med sit Calibut Band, der tæller musikere med forskellige rødder og tonesprog. Med sig på scenen har Mihalache den tyrkisk/svenske trompetist RuhiDeniz Erdogan, Simon Don Eriksen på harmonika samt svenske Jonatan Ahlbom på tuba.
I 2015 udgav Calibut Band deres meget roste debut, “Travelers”. Et album som kastede hele 5 stjerner af sig i GAFFA, der skrev: “Det er en af de bedste balkanplader, undertegnede har hørt meget længe.” Har man været til en af bandets talrige koncerter, vil man vide, at de også formår at løfte den unikke blanding af lautari og jazz ind i live-sammenhængen, så det er umuligt at stå stille. Et fængslende bekendtskab, der bygger bro mellem balkan-roots, nordiske toner og varme jazzimprovisationer, og som vi er begejstrede for at kunne bringe til ALICE!
George Mihalache was born in Romania, and grew up in a family full of Romanian musicians, known as lautari, who take care of a centuriesold musical heritage. True to tradition, Mihalache learnt to play Romanian folk music from his grandfather, by ear. Today, George Mihalache is virtuoso on the stringed instrument cimbalom, and he willingly shares his musical treasure trove with listeners of all ages. Now based in Denmark, Mihalache has gathered an excellent group of musicians, The Calibut Band. Together they have perfected their so-called “lautari jazz” – a mix of sparkling Romanian music, Balkan soundscapes and modern jazz.
Fredag d.15. marts
Dørene åbner: kl. 20:00
Koncerten starter: kl. 21:00
Pris: 100 dkk inkl. gebyr