Lørdag _17.03.18

Che Sudaka (INT)

Cumbia-ska-punk

Der blæses til kamp for en bedre verden med musikken og dansen som våben, når Che Sudaka bringer deres højenergiske cumbia-ska-punk til ALICE.

Tre år er gået, siden Che Sudaka udgav albummet ‘Hoy’, der virkelig cementerede bandets position som kongerne af mestizo-musikken på niveau med fx Manu Chao og Macaco. Samtidig har de gennem de 15 år, de har eksisteret, opnået et ry som et af de mest højenergiske live-bands i mands minde, med en smeltedigel af indflydelser fra latin folklore, reggae, ragga, punk-latin og meget mere. Med andre ord blander de det bedste fra mange verdener, hvilket de beviste, da de i 2015 fik dansegulvet til at skælve på Global. Nu vender de tilbage for at fyre helt op for festen på ALICE.

 

Det Barcelona-baserede band er klar med et nyt album, ‘Almas Rebeldes’ (på dansk ‘oprørske sjæle’), der ramte gaden 10. november. Og oprør mod undertrykkelse er hovedåren i bandmedlemmernes højpolitiske samfundskritik, der fx giver sig til udtryk i ekspressive sangtekster med fokus på emner som immigration og social ulighed.

 

Bandets mission er klar – musikken er et universelt, ikke-voldeligt våben i kampen for et mere retfærdigt og solidarisk samfund, hvor vi tager os bedre af hinanden. Alle fire musikere, der oprindeligt kommer fra hhv. Argentina og Columbia, levede i øvrigt selv som illegale indvandrere, da de i 2002 begyndte at spille i Barcelonas gader, på undergrundsstationer, på barer og i byens tog, båret frem af ønsket om at bevidstliggøre publikum med mottoet: ‘Bailar pensando!’ (‘dans tænkende’).

 

Det bliver en aften sprængfyldt med god energi, hvor vi fester for en bedre og mere konstruktiv sameksistens!

 

Dørene åbner: kl. 20:00

Koncerten starter: kl. 21:00

Pris: 150 dkk inkl. gebyr

Lørdag _17.03.18
Dørene åbner kl: 20:00
Koncerten starter kl: 21:00
Pris: DKK + gebyr

Køb billet