Tirsdag _22.10.19140 DKK + gebyr

Carla dal Forno (AU) + Sugai Ken (JP)

Gloomy electro pop

Carla dal Forno er tilbage på ALICE med sin sfæriske elektro-pop, spundet i disorienteret dub og dunkle synths. Med sig har hun sit nye album, “Look Up Sharp”.

Overjordiske synths møder Carla dal Fornos jordbundne goth-vokaler. Hendes stemningsfulde sange sender tankerne mod Einstürzende Neubautens dunkle universer og The Cures goth-synths.

 

Titelnummeret på dal Fornos 2017-EP “The Garden”, er da også en hyldest til Neubautens nummer af samme navn, ligesom “Don’t Follow Me” på den kommende plade, “Look Up Sharp” (Kallista Records), tager konceptuelt afsæt i The Cures nummer fra 1980 “A Forest”. Febrilske synths og vævende melodier lægger grobund for Carla dal Fornos astrale vokaler.

 

Carla dal Fornos musikuniverser er mangefacetteret og udvikler sig fra trommemaskiners ligefremme basgange a la Chicago-house til underspillede elektro-pop fantasier. Samtidig er det en intim musik, som leveres med DIY-mentalitet – det er skrevet, komponeret og indspillet af dal Forno selv – og en (post-)punket attitude.

 

Hvor de musikalske udtryk på dal Fornos to første udgivelser tog udgangspunkt i hendes ungdom på landet i Australien, så forsøger “Look Up Sharp” at omfavne og undersøge livet i London og Berlin, hvor dal Forno har boet de sidste år. Det er fortællinger om livet i flux, længslen efter intimitet, at føle sig utilstrækkelig og omfavne det ukendte.

 

Sugai Ken

Ken har udgivet en lang række mystiske, fantasifulde plader siden 2010 på selskaber som Lullabies, EM Records, RVNG Intl., Disprepant og Yerevan Tapes. Han har skabt et rum, der har en legende tilgang til at bygge unikke ambiente lydlandskaber, som er refleksive og spirituelle fortolkninger af der, hvor Ken bor og har sin dagligdag, Kanagawa kvarteret i Tokyo.

Tirsdag _22.10.19
Dørene åbner kl: 19:00
Koncerten starter kl: 20:00
Pris: 140 DKK + gebyr

Køb billet140 DKK