OBS! ALICE følger myndighedernes retningslinjer vedr. COVID-19 nøje. Alle koncerter i september/oktober afholdes derfor med siddepladser og et stærkt begrænset antal billetter. Læs mere om vores COVID-19 tiltag her.
Assegai
Flere forskellige musikalske og geografiske hjørner mødes i et vitalt center, når Aarhus-baserede Assegai spiller op. Bandet består af Thomas Nørgaard (bas), Markus Sollid (saxofon), Kristian Obling (guitar), og Jesper Moeslund (trommer), der sammen skaber en skæv instrumental rock, der lugter ligeså meget af lynghede og egeskove som af savanne og ørkenlandskab. Rytmisk og tonalt motiveret af øst- og nordafrikanske artister, men alligevel med deres helt egen særprægede lyd. Corona har betydet, at Assegai fik deres koncert på årets Roskilde Festival aflyst, ligesom de skulle have spillet support for amerikanske Horse Lords som desværre ikke kan komme på tour. Derfor er det en glæde at vi nu kan præsentere dem i selskab med Gabestok.
Gabestok
Det danske band Gabestok er en af spydspidserne i et frodigt dansk black metal-miljø, der udspringer af det københavnske spillested med det i denne kontekst yderst passende navn: Mayhem. Stor opmærksomhed vakte opsamlingen “Korpsånd – An Introduction to the New Wave of DKBM” fra 2017. Siden er fulgt en række demoer fulgt op af albummet “Tre” dette efterår. Gabestok har i dén grad formået at skabe et personligt take på black metal, samtidig med at de på mange måder taget musikken tilbage til det mest rå og primale udtryk med en punket lo-fi æstetik, kuldslåede vokaler og ulmende synth-klange. Gabestok har også hurtigt opnået ry som et intenst live-band, og det så vi bl.a. Da de spillede support for Attila Csihar & Balazs Pandi tidligere i år. Nu deler de aften med Assegai 4 september!