Lørdag _27.10.18

TootArd (INT)

Arab desert blues

TootArd fra Golanhøjderne byder på grænseløs musik, der trækker tråde fra ørkenblues og psychrock til klassisk arabisk musik. Bandet måtte aflyse deres planlagte koncert på Copenhagen Jazz Festival 2018, men heldigvis er det lykkedes for ALICE at få sat en koncert op 27. oktober. Tilmed kan du opleve TootArd til artist talk på Sorte Firkant dagen inden.

 

“Vores musik er resultatet af alt det vi nogensinde har lyttet til,” fortæller TootArds forsanger og guitarist, Hasan Nakhleh. Det er helt tydelig, at noget af den musik gruppen fra Golanhøjderne har hørt meget intenst er Tuareg-folkets ørkenblues og klassisk arabisk musik. Anført af insisterende riffs skaber Hasan Nakhleh, sammen med sin bror Rami, et rum i ørkenen af sprudlende groove, funky trommer og dubbede basgange.

 

Deres musikalske udtryk har nået nye højder på deres seneste album “Laissez passers”, der er udkommet på det anerkendte pladeselskab Glitterbeat. Laissez passers er det dokument statsløse kan få udstedt af FN, når de skal krydse landegrænser. Og sådan et bliver musikerne i TootArd nødt til at bære. De bor i det besatte område Golanhøjderne, hvor beboerne hverken har statsborgerskab eller pas.

 

Golanhøjderne grænser op mod Syrien, som området tidligere var en del af. Det smukke og svingende album, “Laissez passers”, slutter også af med en hyldest til Syrien i form af nummeret “Syrian Blues”. Den grænseløse musik trækker på den måde tråde fra Vestafrika over Maghreb til Levanten. Desværre var TootArd nødt til at aflyse deres planlagte koncert på Copenhagen Jazz Festival 2018, men nu får vi endelig chancen, når TootArd rammer ALICE til oktober!

 

Tilmed kan du komme til gratis artist talk med TootArd توت أرض på Sorte Firkant dagen inden koncerten på ALICE. En sjælden anledning til at komme bag om det fantastiske bands musik i hyggelige omgivelser.

 

 

English:

 

TootArd is a young, trailblazing ensemble founded by brothers Hasan and Rami Nakhleh (born in occupied Golan Heights, currently based in Bern and Haifa) who deftly fuse levant-tinted desert blues, melodic psych-rock, morphed reggae and classical arabic modalities. Their second album “Laissez Passer” is their debut international release and one of the first such releases from their homeland. Restless, buoyant and eclectic.

 

 

Lørdag d. 27. oktober

Dørene åbner: kl. 20:00

Koncerten starter: kl. 21:00

Pris: 150 dkk inkl. gebyr

Lørdag _27.10.18
Dørene åbner kl: 20:00
Koncerten starter kl: 21:00
Pris: DKK + gebyr

Køb Billet