Den over 700 år gamle sydøst-asiatiske sufi-relaterede musiktradition qawwali, havde indtil slutningen af 1980’erne primært været udbredt i Indien og Pakistan. Men med udgivelser på Peter Gabriels Real World-pladeselskab med blandt andre pakistanske Nusrat Fateh Ali Khan, Sabri Brothers og Aziz Main, vandt genren gradvist international opmærksomhed.
Fanna-Fi-Allah fører qawwali-traditionen videre med smukt klingende vokalharmonier og en instrumentering bestående af traditionelle sydøstasiatiske instrumenter som tabla, dholak og harmonium. Samtidig bevæger de sig i et konstant spændingsfelt ved at spille nutidige og politiske tekster op imod den ældgamle musiktradition. Som pionerer af sufi qawwali-musik i Vesten, har Fanna-Fi-Allah i næsten to årtier spredt glæde blandt publikum med deres trancedannende improvisationer og moderne take på genren.
Den Californien-baserede gruppe blev startet af bandleder Tahir Faridi Qawwal, som gennem mange år havde studeret hos nogle af Pakistan og Indiens største qawwali-mestre. Bandets syv dedikerede musikere tæller, udover Faridi Qawwal, bl.a. Aminah Chishti der er verdens første kvindelige tabla-spiller inden for qawwali. De har turneret i hele verden og er nu klar med deres første danske koncert på ALICE. Glæd dig til en musikalsk spirituel aften ud over det sædvanlige.
Fanna-Fi-Allah is a Canadian-American group which plays Qawwali for almost two decades, a form of Sufi devotional music popular in South Asia. It consists of seven members. Group leader Tahir Faridi Qawwal (formerly Geoffrey Lyons), has studied music from some of the greatest qawwali masters in Pakistan and India over many years. With a huge following the band has been touring the world several times, bringing touching music and smiles to many faces.
Torsdag d. 1. november
Dørene åbner: kl. 19:00
Koncerten starter: kl. 20:00
Pris: 130 dkk inkl. gebyr