Fredag _13.11.26

Katarina Barruk SÁ

Umesamisk urkraft, pop og joik i et intimt koncertformat

Det truede umesamiske sprog har i dag ganske få modersmålstalende. Men Katarina Barruk har med overjordisk urkraft markeret sig på den internationale musikscene med sin dybt jordnære blanding af popmusik og traditionel folk – sunget på umesamisk. Efter koncerter i Royal Albert Hall og på festivaler som Roskilde og Iceland Airwaves, er hun nu klar til at indtage ALICE. Oplev hende til november, når hun gæster vores scene i et intimt format.

“It’s incredible – almost not credible – that she’s managed to become something that never existed before: an internationally renowned Ume Sámi touring artist.“ – The Line of Best Fit

Katarina Barruk er en unik stemme på den internationale musikscene. Hun synger på umesamisk, som i dag tales af ganske få modersmålstalende og står på UNESCO’s liste over kritisk truede sprog. Men for Barruk er sprogets sjældenhed ikke en begrænsning. Tværtimod inviterer hun publikum ind i et univers, hvor umesamisk er levende, højaktuelt og helt naturligt. Med sin kraftfulde og klare stemme, oprindelige vokalteknikker og stærke sceniske nærvær forener Barruk urkraft, sårbarhed og styrke i en intens blanding af pop, traditionel joik og improvisation.

Barruk debuterede med “Báruos” i 2015 og har siden turneret i Europa. Hun blev den første samiske kunstner til at optræde i Royal Albert Hall som en del af BBC Proms og har samarbejdet med førende skandinaviske orkestre som Helsinki Philharmonic Orchestra, Gothenburg Symphony Orchestra og Norwegian Chamber Orchestra. I 2025 udgav hun EP’en “Guh Lejmeh Sámieh”, baseret på musikken til det første teaterstykke på umesamisk i 100 år. Hendes andet album, Ruhttuo (2022), blev skabt i samarbejde med producerne Arnljot Nordvik og Christo Stangness og cementerede Barruks position som en kunstner, der går sine egne veje. På ALICE kan du opleve en mere intim og nedbarberet side af Barruk, når hun optræder sammen med Eirik Fjelde og Arnljot Nordvik i et råt og eksperimenterende koncertformat.

Fredag _13.11.26
Dørene åbner kl: 20:00
Koncerten starter kl: 21:00
Standard: 215 DKK
Ung under 25 / Studerende: 195 DKK
StåendeKøb billetfra 195 DKK