Mandag _19.10.26

Lagos Thugs NG – SKOLEKONCERT

Livsbekræftende afrobeat direkte fra Lagos, Nigeria

Med smittende polyrytmer, massive blæserarrangementer og en sitrende kollektiv energi, byder Lagos Thugs på et både klassisk og frisk take på afrobeat-traditionen. Det unge 10 personer store orkester fra Lagos har på få år markeret sig som et af Nigerias mest medrivende livebands, hvor improvisation, groove og politisk bevidsthed rækker ud over scenekanten og byder publikum op til dans. Forvent et brag af en koncert med Lagos Thugs til oktober.

OBS: Skolekoncerten kræver tilmelding. Skriv til pr@alicecph.com og mærk emnefeltet ‘Skolekoncert’.

Siden Lagos Thugs blev dannet i Nigerias hovedstad i 2020, har orkestret på rekordtid markeret sig som et af sit lands absolut bedste livebands. Med afsæt i afrobeat-genrens ikoniske udtryk og tydelige tråde til legenden Fela Kuti, lader bandet hypnotiske polyrytmer, varme blæsere, improvisation og call-response folde sig ud gennem lange, livsbekræftende numre og skaber en direkte forbindelse mellem musikere og publikum. Til koncert med Lagos Thugs er energien konstant i bevægelse og dansegulvet et fælles samlingspunkt.

I 2024 udgav Lagos Thugs deres anmelderroste debutalbum “CHAOS”, som cementerede bandets position på den moderne afrobeat-scene. Musikken kredser om temaer som magt, uretfærdighed, frihed og afrikansk identitet og viderefører afrobeatens historiske rolle som både protestmusik og kollektivt samlingspunkt. Bandet har delt scene med navne som Ezra Collective, Seun Kuti, Made Kuti, Egypt 80 og Antibalas, og i 2026 drager de på en omfattende turné i Afrika og Europa. Heldigvis rammer de også ALICE og vi kan ikke vente!

Mandag _19.10.26
Dørene åbner kl: 10:25
Koncerten starter kl: 10:45