Onsdag _08.05.24160 DKK + gebyr

Arjun Verma & Nikolaj Hess ID/DK feat. Mikkel Hess

Nordindisk klassisk musik og -folklore møder skandinavisk jazz, elektronika og folketone

Nordindisk klassisk musik og -folklore møder skandinavisk jazz, elektronika og folketone, når ALICE blænder op for et storstilet samarbejde mellem to virtuoser inden for hver deres tradition. Glæd dig til maj, når den indiske spirituelle sitarist Arjun Verma og en af Danmarks førende jazzpianister, Nikolaj Hess, indtager scenen. Trommeslager og komponist Mikkel Hess (Hess is More) er special guest.

Nordindisk klassisk musik og -folklore møder skandinavisk jazz, elektronisk musik og folketone, når ALICE blænder op for et storstilet samarbejde mellem den indiske sitarvirtuos Arjun Verma og Nikolaj Hess på keyboards, elektronik og klaver. Musikken lyder som intet andet, men har genkendelige klange og mønstre fra især nordindisk sitartradition, skandinavisk jazz og lyrisk impro. Dynamikken er præget af skiftevis dvælende, rolige passager og højenergiske trancegrooves, når de to musikere folder deres improvisatoriske evner ud. Musikken skabes således ud fra en blanding mellem melodiske skitser og øjeblikkets improvisation, og – ikke mindst – Arjun Vermas spirituelle formål i kommunikationen med publikum, hvilket spiller særdeles smukt sammen med Nikolaj Hess’ dybe ‘golden touch’-tilgang.

Nikolaj Hess
Nikolaj Hess er en DK/New York-baseret prisvindende og internationalt anerkendt pianist, keyboardist og komponist. Hess er gennem tiden blevet rost for sin gyldne berøring på klaveret samt hans unikke kreativitet og varme nordiske kølige lyrik blandet med en trance-fremkaldende fornemmelse for rytme og groove. Han har komponeret for orkester, herunder en nyligt udgivet klassisk violinkoncert og han har skabt filmmusik til værker af bl.a. Lars von Trier. Nikolaj Hess har optrådt på talrige venues og festivaler over hele verden, herunder The MoMA, The Met, The Getty, Jazz at Lincoln, Blue Note, New York Winter Jazz Festival, Copenhagen Jazz Festival, Celebrate Brooklyn, North Sea og mange andre.

Arjun Verma
Arjun Verma tog sitaren op allerede som 5-årig med sin far som underviser, og som teenager studerede han direkte under den verdensberømte sitarist Ali Akbar Khan i otte år. Siden er han fortsat både som koncertmusiker og som lærer, og underviser på bl.a. Ali Akbar College of Music, California Jazz Conservatory og er leder af sitarlinjen på East-West School of Music. Arjun Verma arbejder som sine to lærermestre ud fra en spirituel og personlig forståelse af nordindisk klassisk musik, hvor lydvibrationernes påvirkning af publikum og musikkens fordybende effekt er i fokus. Verma leverer denne kvalitet uanset om han spiller for en lille dedikeret gruppe eller et stort publikum, som han gjorde det for FN i Genève til deres 50-års jubilæum. Eller når han bringer sitaren ind i vestlige musikformer som opera og jazz eller samarbejder med Bob Weir fra Grateful Dead. Blandt de mange kunstnere, han arbejder med, er i øvrigt Krishna Das og Alam Khan.

ALICE på Stairway
Mens vores koncertsal på Nørre Allé 7 renoveres, genhuses ALICE midlertidigt på Stairway i Vanløse.

Onsdag _08.05.24
Venue: Stairway
Dørene åbner kl: 19:00
Koncerten starter kl: 20:00
Pris: 160 DKK + gebyr

Køb billet160 DKK