Med rødder i Martinique og Vestafrika, bringer den franske kontrabassist, sanger og digter Sélène Saint-Aimé afro-caribiske rytmer, moderne jazz og klassiske indflydelser sammen på scenen i sine tryllebindende liveoptrædener. Saint-Aimé udviklede sin kærlighed til musikken sa hun som teenager var frivillig på Festival Django Reinhardt, og siden tog det fart for den unge talentspire. Hun har bl.a. studeret ved internationalt anerkendte bassister som Ron Carter og Lonnie Plaxico, samt saxofonist Steve Coleman, og i 2021 modtog hun den prestigefyldte Victoire du Jazz Award i kategorien Rising Star for sit debutalbum “Mare Undarum” (2020), som blev mødt med stor kritikerros.
Med sit seneste album “Potomitan” (2022) cementerer Sélène Saint-Aimés sin status som en af de mest fantasifulde og originale kunstnere. Hun navigerer ubesværet mellem moderne jazz, afro-caribiske rytmer og klassisk musik og skaber en musik, som er helt unik og både blød og prikkende. Saint-Aimé er i øjeblikket composer in residence ved Tropiques Atrium National Hall of Martinique og er også en af 2022 Villa Albertine-laureaterne i New Orleans, Louisiana. Tilmed har hun sammen med den martinicanske percussionist Boris Reine-Adélaïde opbygget en non-profit organisation kaldet Afropolis, der har til formål at fremme og udvikle praksis af traditionel musik fra Martinique. Vi glæder os umanerligt til Sélène Saint-Aimé giver koncert på ALICE med sin trio bestående af de to prominente musikere Rafael Aguila på tenorsaxofon og Machito på percussion.
Lineup
Sélène Saint-Aimé – kontrabas, vokaler
Rafael Aguila Arteaga – tenorsaxofon
Machito – percussion