Skrattende no wave og spastiske rytmer går hånd i hånd med rituelle grooves og inspirationer fra både latinamerikansk, afrikansk og asiatisk musik hos Ricarda Cometa. Den Buenos Aires-baserede duo lyder mildest talt ikke som ret meget andet. Men fans af navne som Captain Beefheart og Arto Lindsay kan roligt stemple ind, når Ricarda Cometa tager fat på deres dekonstruktion af rocken.
Ricarda Cometa var oprindelig en trio, men har siden 2017 været en duo med Jorge Espinal på guitar og Tatiana Heuman på trommer. Med rødder i både Argentina og Peru og med et udsyn, der favner flere genrer og verdenshjørner, er duoen et stærkt bud på globalt orienteret no wave anno 2019.
Sidste år udsendte de det anmelderroste album ‘Ricarda Cometa 2’ – et overdådigt udstillingsvindue for duoens stærkt eksperimenterende og dog voldsomt fængende blanding af fræsende guitarer og overrumplende tromme-grooves. Endnu bedre er det at opleve deres intense spil og improviserede energi live. De seneste år har de da også turneret flittigt i Europa, og nu kommer chancen til ALICE. Hold på hat og briller, når Ricarda Cometa leverer deres hæsblæsende guitar/tromme-angreb!
Og det stopper ikke her. Vi tilføjer nemlig italienske Jooklo Trio til programmet. Med udgangspunkt i den frie improvisationsmusik, men med tråde til alt fra rituel folkemusik til noise og punk, har Jooklo siden 2004 udforsket sære afkroge af musikken. I grundformen er Jooklo en duo bestående af Virginia Genta (saxofon, fløjter mm.) og David Vanzan (trommer), men de optræder løbende i forskellige konstellationer og med forskellige samarbejdspartnere. De har således samarbejdet med navne som Chris Corsano, Thurston Moore og Mette Rasmussen for bare at nævne nogle få. Sidste år kunne de opleves i flere konstellationer på Festival of Endless Gratitude. Til denne koncert på ALICE er de udvidet til en trio med Brandon Lopez på bas. En garvet amerikansk improv-musiker, der af Village Voice er blevet udråbt til en “Ubiquitous Free Improv Bass Ace”.
Sagt om Ricarda Cometa:
“The most remarkable feat is how often we’re taken to the logical extremes of noise and rhythm, then brought back to the center, all while ingesting therapeutic doses of no-wave, African, Latin, and Asian ritual music in these grooves.” – Pop Matters
In English
The mixed Argentine-Peruvian duo Ricarda Cometa blends percussive sounding guitar lines with some fiery and precise drums. Influenced by no-wave, math rock, african / latin, and asian ritual music they are always exploring and expanding through improvisation the sounds that inhabit the verge of rhythm and noise. Originally a trio, Ricarda Cometa clearly demonstrated on their most recent album ‘Ricarda Cometa 2’ just how powerful and thrilling they can sound stripped down to just two musicians – Jorge Espinal on guitar and Tatiana Heuman on drums. As a live-act they are hard to match!
Virginia Genta (amplified saxophones), Brandon Lopez (bass) and David Vanzan (drums) get together as JOOKLO TRIO to deliver some heavy electric jams where free improvisation can take the most dark and frightening shapes through feedbacks, screams and scatterings. A surprising fusion of noise, punk and jazz always on the edge between known and unknown, good and evil, black and white, in and out, up and down.