LA Timpa
Christopher Soetan aka LA Timpa er trods sin plads på den internationale scene, og samarbejder med kunstnere som Tricky, Klein og Space Afrika et navn, der virkelig er gået under radaren herhjemme. Den nigerianske London-baserede musiker, producer, sanger og sangskriver skaber en slags dragende dekonstrueret støj- og bedroompop, der udforsker temaer som kærlighed, frustration, isolation og dødelighed, og som med sin særlige lyd vil tiltale fans af Dean Blunt, Slauson Malone 1 og førnævnte Tricky.
LA Timpa er født i Nigeria, men flyttede til Canada i starten af 00’erne, hvor han tilbragte sin barndom og ungdom omgivet af religion, talrige kulturer, forstæder og en masse musik, som alt sammen kom til at præge hans kunstneriske fremtid. Efter sin allerførste udgivelse som LA Timpa, EP’en “Animal” (2016), er han ufortrødent fortsat med at producere albums, hvor hans seneste “Pity by One All Good Treasure” udkom sidste efterår via pladeselskabet O___o?, og hans fjerde album “Time of Marcker” er på vej. I 2020 samarbejdede han og udgav videoen: hjemmesiden “Can you see it” med Klein og er redaktør og skaber af hjemmesiden asklatimpa.com.
boli group
Med den københavnske komponist og producer Aase Nielsen som primus motor, er boli group et ensemble med skiftende musikalsk besætning. Aase Nielsen udfordrer og underminerer den klassiske musiks konventioner. Mikro-genrer som kritisk regional folkemusik, evergreens, power emo, SoMe folk og post-original-bad-mood-musik undersøges i kompositionerne, og materialiseres til ny musik.
Med baggrund i Synd & Skam, Brynje 1&2 og en lang række samarbejder med bl.a. Dean Blunt, står Aase Nielsen for nogle af de mest frygtløse og fascinerende værker, der er kommet fra den københavnske og britiske undergrundscene de sidste 10 år, og hun lige så imponerende som hun er mystisk. boli group har tidligere udgivet på Anyines og Posh Isolation og senest “The Jutlandia Quartets” (2021) på italienske Haunter Records.
Moodkiller djs
Holdet bag moodkiller dj’er smukke serenader mellem koncerterne.