Fredag _10.02.23130 DKK + gebyr

Heathe + Narcosatánicos + Sortlegeme

Tonstung dobbeltbill med endeløs rumklang og ekstatisk kakofoni

Tonstung tripplebill til februar, når Heathe, Narcosatánicos og Sortlegeme fylder Stairway med endeløs rumklang, ekstatisk kakofoni og metallisk klingende støjkollager. Koncerten er en del af Vinterjazz 2023.

Heathe
Heathe er et projekt rodfæstet i Aalborg uden fast besætning. Med udgangspunkt i dissonans og endeløs repetition fremmaner gruppen massive og overvældende soniske vægge af rumklangstunge og metallisk klingende støjkollager, hvor desperation, højfrekvent ekstase og aggressive energiudladninger giver genklang i et uendeligt mørke. På scenen udfolder gruppen sig som et 7-mand stort orkester, hvor strygere, blæsere, strenge, slagtøj og tangenter maler tranceinducerende, massive og bjergtagende lydflader hvor evighed og nutid smelter sammen i en udmattende og nærmest ceremoniel oplevelse. Gruppen har smidt to fremragende udgivelser på Danish Vaishyas og tyske Wolves and Vibrancy Records.

Narcosatànicos
Narcosatànicos er en aarhusiansk septet. Gruppens eklektiske udtryk drager på alt fra støjrock og protopunk til freejazz, powerelectronics og afrobeat, med dyrkelsen af kakofoni, tyngde og intensitet som eneste konstant. Bandet har siden 2013 etableret sig i både ind- og udland som en unik og overvældende liveoplevelse, imens deres to fuldlængdeudgivelser er blevet mødt med stor ros af internationale og danske kritikere.

Sortlegeme
Sortlegeme leverer velsmurte trommesamples og dunkel acid techno.

Koncerterne er en del af Vinterjazz – en landsdækkende musikfestival, der fejrer jazzen og udforsker dens mange forgreninger. Vinterjazz 2023 finder sted den 2.-26. februar. Læs mere om festivalen på www.jazz.dk

ALICE på Stairway
Mens vores koncertsal på Nørre Allé 7 renoveres, flytter ALICE midlertidigt ind på Stairway i Vanløse i 2023.

Fredag _10.02.23
Venue: Stairway
Dørene åbner kl: 19:00
Koncerten starter kl: 20:00
Pris: 130 DKK + gebyr

Køb billet130 DKK