Den japanske lydkunstner og instrumentbygger Yosuke Fujita (aka FUJI||||||||||TA) er kendt for at imponere publikum og lyttere med sit unikke håndbyggede orgel, der fremkalder rige indre landskaber. I sin unikke praksis udforsker han forskellige naturfænomener i en konstant søgen efter at fremmane hidtil uhørte lyde og støj. I 2009 håndbyggede han et pibeorgel med kun 11 piber og uden klaviatur. Med inspiration fra den traditionelle japanske gagaku-musik vækker pibeorgelet rige indre landskaber hos lytteren og sender tankerne mod vindens susen og dyreliv.
Siden 2006 har FUJI||||||||||TA haft mange solokoncerter og samarbejdsprojekter med ikoniske musikere, herunder ∈Y∋ (Boredoms), Akio Suzuki, Keiji Haino og Koichi Makigami. Han har præsenteret sine lydinstallationsværker i utallige sammenhænge, hvor især værket “CELL”, der vækkede lydene af sorte soldaterfluelarver begravet i jord til live, blev udstillet på Sapporo International Art Festival 2017 og tiltrak stor interesse for FUJI||||||||||TAs kunstneriske praksis. Albummet “iki” (Hallow Ground, 2020) og det efterfølgende “KŌMORI” (Boomkat Editions, 2020) gjorde ham kendt udenfor Japans grænser, og siden er publikum kun blevet mere opmærksomme på den unikke japanske lydkunstner. Vi glæder os til at præsentere en helt særlig koncertoplevelse, når FUJI||||||||||TA gæster ALICE.
Sagt om FUJI||||||||||TA
“The Japanese sound artist has become a master of his craft” – The Wire