Tirsdag _23.04.19140 DKK + gebyr

Fire! (SE) + Lunden

Jazz og noise

 

Der bydes på frenetisk jazz, improv og seje riffs, når svenske Fire! Indtager ALICE i stramt trio-format. Lunden leverer ritual-lignende gentagelser, post metal og improv udskejelser. Koncerten er en del af ALICEs medlemsordning.

Den svenske supergruppe Fire! er efterhånden et velkendt live-navn, også i dansk sammenhæng. Deres koncerter efterlader typisk publikum i en tilstand af lige dele forbløffelse og ekstase. For hvad der umiddelbart ligner en klassisk jazztrio med saxofon, bas og trommer gennemtærsker lytteren med et massivt udtryk. Vist er trioen funderet i den nordiske free jazz-tradition, men jazz og improvisationsmusik blandes her med både elektronisk noise, psykedelisk rock og noget der nærmest kan minde om heavy metal-riffs.

Fire! kendes også i storformat som Fire! Orchestra, der netop var med til at indvie ALICE i 2018. Men det er og bliver uforligneligt at høre den hårde kerne bestående af Mats Gustafsson (saxofon, elektronik), Johan Berthling (bas) og Andreas Werliin (trommer, percussion). Tre musikere, der hver især spiller med stor nerve og personlighed, men som sammen vokser til en nærmest monstrøs organisme, der er vokset gennem mange års sammenspil.

Fire! Har løbende samarbejdet med andre kunstnere – som f.eks. Jim O’Rourke og den ALICE-aktuelle Oren Ambarchi. Senest har de udsendt det fremragende album ‘The Hands’ på legendariske Rune Grammofon. Et album, der modtog lovprisning af kritikerne. At høre Fire! live er og bliver dog noget helt særligt – og det er således en stor glæde at kunne byde på koncert med Fire! på ALICE til april.

Sagt om ‘The Hands’:

“…Mats Gustafsson, whose sax has never sounded more bloodied and bruised than it does here, now has a three-piece unit easily The Thing’s equal in sheer heft and force.”

– The Quietus

“…the raw energy is always there, humming in the background like a machine warning you not to touch it.”

– Stereogum

 

Lunden

Med guitar, trommer og vokal Lunden lader genre mødes i en hybrid af post metal, neotribal, improvisation. Emil Palme og Lasse Bækby Buch er begge etablerede i den danske eksperimenterende musikscene i bands som bl.a. Boujeloud, Birthgiving Toad, Yngel og Realism. Lunden har sammen skabt en lyd hvor melodi og rytme udstrækkes og flettes sammen i energifyldte riffprægede krampetrækninger og ritual-lignende gentagelser. Lunden udgiver sit første album i 2019 på pladeselvskabet Abstract Tits.

In English:

Fire! is a the Nordic experimental supergroup formed in 2009 by the core trio of Mats Gustafsson (sax), Johan Berthling (bass guitar) and Andreas Werlin (drums) who joined together to develop a fresh approach to improvised music drawing on influences from free jazz, psychedelic rock, and noise. In recent years they have expanded to the huge Fire! Orchestra, which was one of the very first bands to play at ALICE in 2018. Yet, it’s still a very special experience to hear them go back to the roots of the trio. In 2018 Fire! released the acclaimed album ‘The Hands’ on Rune Grammofon. Now they’re ready to set ALICE on fire with the powerful sound. Don’t miss this!

Danish duo Lunden play an extreme hybrid of post metal, neotribal and improvisation.

Tirsdag d. 23. april

Dørene åbner: kl. 19:00

Koncerten starter: kl. 20:00

Pris: 140 dkk inkl. gebyr

Tirsdag _23.04.19
Dørene åbner kl: 19:00
Koncerten starter kl: 20:00
Pris: 140 DKK + gebyr

Køb billet140 DKK