Den San Francisco-baserede guitarist og komponist Bill Orcutt præsenterer sit seneste projekt, en elektrisk guitarkvartet, som opfører musikken fra hans mageløse 2022-album, “Music for Four Guitars.” Med en stjernespækket gruppe af guitarister inklusive Orcutt, Wendy Eisenberg, Ava Mendoza og Shane Parish vil ensemblet præsentere numrene i en udvidet liveformat, der kombinerer fint detaljeret komposition med ubegrænsede improvisationer.
Bill Orcutt har en baggrund som guitarist og stifter af den navnkundige 90’er-gruppe Harry Pussy, og hans lyd er en abrupt genfortolkning af bluesguitar, som sammenvæver melodiske linjer og kantede indgreb ind i et tæt landskab af amerikansk primitivisme, outsider-jazz og en nedbarberet nytænkning af guitarens muligheder. Orcutts skarpe lyd er fuldstændig unik og øjeblikkeligt genkendelig, og han sammenlignes lige så ofte med avantgardekomponister som med amerikanske bluespionerer.
Skrevet om Bill Orcutt Guitar Quartet:
“A rigidly structured quartet that weaves tiny rhythmic phrases into expansive tapestries, drawing on the tenets of early minimalism and New York guitar groups like Glenn Branca Ensemble.” (Pitchfork)
“A powerful musician … a go-for-broke guitar improviser … articulated sprays of arpeggiated chords and dissonance.” (New York Times)