Lørdag _26.05.18

AddisAbabaBand

Afrobeat og ethio-jazz

Kosmisk musik i storformat med dyb inspiration fra den afrikanske musiks ikoner. Inden deres koncert på dette års Roskilde Festival, indtager AddisAbabaBand Alice!

 

Det er en overvældende oplevelse, når det store orkester AddisAbabaBand giver den gas med deres groovy lyd. Selvom bandet har base i Aarhus, tager de publikum dybt ned i genrer som ethiojazz og afrobeat, tilsat en solid dosis funk og kosmisk jazz.

 

Bandet har eksisteret siden 2010 og spillet et hav af koncerter, hvor repertoiret langsomt er blevet udforsket og udvidet. Musikken skrives i fællesskab og udfoldes som en glødende bastard af alt fra free jazz, psykedelisk rock, westcoast funk og traditionelle afrogrooves.

 

Ikke for ingenting blev bandet i 2016 af Politiken udpeget som et af 10 Aarhus-bands, man skal holde øje med. Og bandet har i det hele taget opbygget et solidt ry, der har skaffet dem koncerter på både Copenhagen Jazz Festival og Aarhus Jazz Festival samt på dette års Roskilde Festival. Bandet har desuden turneret i både Ghana og Holland.

 

Markant i lydbilledet står en skarp og tight blæsersektion samt en stærk rytmegruppe med flere percussionister. Læg dertil brusende orgelklange, kosmiske fløjter og suggestive violintoner, og du har et band, der i sandhed skaber en kalejdoskopisk musikoplevelse med stor inspiration fra den afrikanske musiks ikoner som Mulatu Astatke, Fela Kuti og Alice-aktuelle Ebo Taylor. Bandet arbejder pt. På materiale til nyt album, så mon ikke der bliver mulighed for at høre helt friske numre, når AddisAbabaBand rammer Alice sidst i maj.

 

Line-Up:
Jens Peter Møller (Bass)

Mikkel Govertz (Guitar)

Martin Madsen (Drums)

Preben Kaels (Percussion/Violin/Megaphone)

Feike Van Der Woude (Percussion)

Christian Dietrichsen (Percussion)

Lasse Enøe (Saxophones)

Olaf Brinch (Saxophones)

Simon Gorm Eskildsen (Organ/Synth)

Jesper Rasmussen (Guitar)

Christian Tscherning (Trombone)

Marco Dania (Saxophones/Flute)

Scott Christian Westh (Trumpet)

 

 

Lørdag 26. maj

Dørene åbner: kl. 20:00

Koncerten starter: kl. 21:00

Pris: 110 dkk inkl. gebyr

Lørdag _26.05.18
Dørene åbner kl: 20:00
Koncerten starter kl: 21:00
Pris: DKK + gebyr

Køb billet