Tromme-/sax-duoen, HEAVEN, er en relativt ny kollaboration mellem to erfarne herrer, der har rumsteret på den danske og europæiske scene for improviseret musik de sidste 10 år, nemlig saxofonisten Henrik Pultz Melbye og trommeslageren, norske Ole Mofjell. På denne aften kan Heaven opleves sammen med den amerikanske trompetist Nate Wooley.
Mofjell har fx slået sine folder i bands som Brute Force og COKKO, og Melbye huserer blandt andet i projekter som Henrik Pultz Melbye Trio, Maskinvåd, The Hum og i kvartetten SVIN. Sammen udforsker Melbye og Mofjell de allermørkeste afkroge af europæisk improvisation. Det er hvinende, potent og afsindig godt skruet sammen.
Nate Wooley er opvokset i Oregon, men har for længst markeret sig som en af New Yorks centrale jazzmusikere, der har samarbejdet med John Zorn, Anthony Braxton, Peter Evans og mange flere. Han er især kendt for sit arbejde med at udforske og udvide trompetens muligheder gennem forskellige manipulationer og “extended techniques”.
Mythic Sunships lyd er meget præcist blevet beskrevet som “the ethos of free jazz in a doom setting”. De excellerer i lange og monolitiske syrerock-numre, som de selv omtaler som anaconda-rock. Med elementer af transcenderende space rock, prog og stoner skaber bandet en medrivende malstrøm, der har gjort dem til et af de bedste syrerock-orkestre på den københavnske scene.
På deres seneste plade “Another Shape of Psychedelic Music” er Søren Skov kommet med på sax. Sammen skaber de et intenst og bredspektret lydunivers, hvor kosmisk kraut bevæger sig over i jazz og afrobeat. “På én gang et næsten dræbende sansebombardement og en magnetisk altopslugende kraft, der ansporer til hypnotisk ekstase”, skrev GAFFA i en 5-stjernet anmeldelse af pladen, der også internationalt har høstet store roser. Den internationale anerkendelse vises også ved, at bandet er blevet inviteret til at spille på den legendariske Roadburn Festival i foråret. Men inden da kan man altså til Vinterjazz opleve bandet på Alice – endda i en særlig Astral Family-opsætning, hvor line-up udvides med særlige gæster, som offentliggøres senere. Men regn med en kosmisk oplevelse fra et af de mest unikke bands på den dansk psychscene.
Den unge norske power trio, Kanaan, spiller deres egen unikke freeform psych, der trækker veksler på kraut og tidlig jazz-rock, men med et moderne take. Sidste år udgav trioen deres debut, “Windborn”, på Causa Sui.
“”Windborne” is an immense debut record. Full of 70s riffage and forward-thinking, fusion-tinged musical blotter for the mind. Kanaan step into the fray a fully-formed music entity ready to melt minds and rewire your frontal lobe for maximum damage.” – Complex Distraction
Mythic Sunship’s sound has been described as “the ethos of free jazz in a doom setting”. It’s a wildfire of ideas that travel far on a smoky haze of cosmic krautrock, stoner, doom, heavy psych, modal jazz and even drifts into afrobeat!
Heaven is the joined forces of saxophonist Henrik Pultz Melbye and drummer Ole Mofjell. On this special night they will perform together with critically acclaimed jazz/improv trumpet player Nate Wooley.
—
Koncerten er en del af Vinterjazz en landsdækkende musikfestival, som har eksisteret siden 2001 og foregår hvert år i februar. Festivalen strækker sig over tre uger og er arrangeret i samarbejde med flere end 150 spillesteder og arrangører fra Skagen til Bornholm. Vinterjazz 2019 finder sted fra 1-24 februar
Tirsdag d. 19. februar
Dørene åbner: kl. 19:00
Koncerten starter: kl. 20:00
Pris: 120 dkk inkl. gebyr