Østerlide trådte ind på den norske folkemusikscene i 2020 til en begejstret modtagelse fra publikum og strålende anmeldelser fra et samlet kritikerkorps. På deres selvbetitlede debutalbum giver trioen traditionelle folkemelodier nyt liv med velklingende nuancer af lyse, mørke, stærke og rå teksturer. Østerlide mestrer et bredt spektrum af stemninger – fra det hviskende til det brutalt støjende. I åbne lydlige landskaber eller trange, klaustrofobiske musikalske rum bæres lytteren altid videre af de slidstærke og tidløse folkemelodier, som er blevet formet og slebet gennem århundreder.
Østerlide er nu aktuelle med nyt album. “Smukkere bliver det ikke”, skrev magasinet Ballade om titelnummeret ”Kilden”. Skønt akkompagnerer vokal, klokkespil og guitar hinanden, mens lyse og æteriske lydlandskaber afløses af fremaddrivende guitarriffs og percussion for fuld styrke. Lytteren får serveret bloddryppende historier fra den mørkeste middelalder og fortællinger om mirakler og genfærd, kærlighed og inderlig længsel mod himlen. I centrum står de slidstærke og tidløse folkemelodier, der er blevet formet og slebet gennem århundreder. Når melodierne og historierne formes på ny i Østerlides lydunivers, får de nye nuancer af farver, lys og skygge, men de er stadig de samme – både nye og gamle på én og samme tid. Glæd jer til en magisk aften i de tidløse folkemelodiers tegn, når Østerlide giver koncert på ALICE. Koncerten er med både stå- og siddepladser.
Lineup
Liv Ulvik – vokal
Andreas Haddeland – guitarer
Ulrik Ibsen Thorsrud – slagtøj