Den virtuose amerikanske percussionist Eli Keszler er i stand til at spille trommer på en måde, så det også lyder som tusindvis af andre ting end trommer. Hans komplekse og sirlige spil er påvirket af hans baggrund i punkrock, freejazz og improv, hvilket giver hans udtryk en umiskendelig slagkraft og kompromisløshed. Til tider er lydbilledet så fortættet og detaljeret, at det nærmest fremstår som én stor flade af mikroskopiske beats. Balancerer mellem komposition og improvisation, mellem musik skrevet på forhånd og musik opstået i øjeblikket.
Hans kompositioner er fortættede, detaljerede og komplekse, og han tager ofte trommesættet i brug på ukonventionelle måder. Et svirp på et bækken kan udløse en bestemt sample, og et strejf af skindet på en lilletromme kan igangsætte en hel kædereaktion af lyde. Eli Keszler har samarbejdet med en perlerække af beslægtede kunstnere som Oneohtrix Point Never, Laurel Halo, Rashad Becker og Oren Ambarchi, ligesom han har indgået skæve samarbejder med navne som Skrillex og det islandske symfoniorkester.
Og han begrænser sig ikke til trommesættet, men breder sig over flere felter og udtryk på tværs af kunstarter, ofte i store og overraskende formater. I sit virke er han primært kendt som percussionist og komponist, men han har imponerende nok også en baggrund som multidisciplinær kunstner med udstillinger på Whitney Museum MoMA PS1 og Barbican i London. I 2012 iværksatte han en lydkunstinstallation, hvor han hængte klaverstrenge ned fra Manhattan Bridge i 250 meters højde. Den mangfoldige tilgang præger også hans koncerter, som sættes i perspektiv gennem visuelle elementer som tegninger, diagrammer, tekster og tryk.
Hans seneste album Icons er et vidt forgrenet værk i konstant bevægelse, som fremkalder indre billeder af en både storslået og dystopisk vestlig verden i forfald. Et sirligt gitterværk med fragmenterede elementer af abstrakt amerikansk jazz, historiske skalaer, industriel percussion og jazzede film noir-stemninger.
I livesammenhænge indrammer Keszler sin performance med panoramiske optagelser fra New York og indsamlede lyde fra hans rejser over hele kloden. I samklang med hans stemningsfulde trommespil vækker de en generel følelse af tab og forundring, som karakteriserer vores tidsånd.
Puyain Sanati
Puyain Sanati er en dansk-iransk komponist og lydkunstner, som også er kendt for hans mere beat-drevne projekt Grammar of Movement. Via Aarhus og Berlin er Sanati pt. Bosat i København, hvor han tager aktivt del i scenen for samtidsmusik. Han arbejder eksperimentelt inden for techno, improvisation, elektroakustisk og abstrakt musik, og han har tilbragt de seneste par år på en musikalsk rejse, hvor han har skærpet sin lyd og sine teknikker. Under påvirkning af freeform, og med en stærk interesse for rituel musik har han dykket ned i sin kunstneriske udforskning af et område, der kan afgrænses som “ældgamle traditioner udført med nutidens elektroniske muligheder”. Til koncerten får vi indblik i en anden side af hans lyd, kendetegnet ved hypnotiske rytmer og lydlandskaber, som kortlægger et større, universelt sprog, som potentielt kan bygge bro til en bredere menneskelig bevisthed.