fbpx

28.01.2022

Afro Electronic Rave

Nyege Nyege club special: HK02 w/ HHY & The Kampala Unit (live), Flo, Sekelembele, HHY at Valby Kulturhus

Fredag d. 28. januar
Dørene åbner kl: 19:00
Koncerten starter kl: 20:00
Pris: 140 DKK inkl. gebyr
Køb billetFacebook

Kom dansende ind i det nye år, når ALICE atter byder på vores Nyege Nyege klub. Kampala-kollektivet rykker denne gang i Valby Kulturhus og byder på både live-koncert med HHY & The Kampala Unit samt tre fremragende DJs. Der venter kort sagt en episk danseaften!

OBS: Koncerten finder sted i Valby Kulturhus
Koncerten er en del af ALICEs medlemsordning – læs mere her.

Det mangehovedede Kampala-baserede kollektiv Nyege Nyege er blevet synonym for ekstatiske dansefester verden over, og i november kunne ALICE skyde en fast Nyege Nyege-klub i gang i København. En rigtig god nyhed til alle københavnere med hang til global og elektronisk dansefest. Den første Nyege Nyege-aften, der fandt sted på Mayhem, blev da også udsolgt. Opfølgeren finder sted i januar i Valby Kulturhus, hvor vi har plads til endnu flere danseglade folk.

Nyege Nyege betyder på Ugandas hovedsprog ganda netop også ”en ubændig trang til at danse”. Og over en årrække har Nyege Nyege gjort Kampala til et brændpunkt for samtidens mest nyskabende elektroniske musik; i den østafrikanske region såvel som globalt.

Rå energi, kosmiske vibes og sci-fi lignende lydlandskaber forenes i en sanseberusende cocktail hos HHY & The kampala Unit, som denne aften optræder med et af deres vilde live-sets. Projektet blev grundlagt, da musiker og kunstner Jonathan Saldhana (HHY) var på et residency hos Nyege Nyege i 2018. Her teamede han op med trompetist og aktivist Florence Lugemwa (Flo) samt percussionist Sekelembele. Sammen udsendte de i 2020 det fremragende album “Lithium Blast”, der byder på en besættende og til tider næsten filmisk blanding af techno, dub, traditionelle trommer og messingblæsere.

Oplev dette vilde band, når Nyege Nyege indtager Valby Kulturhus til januar. Her vil HHY, Flo og Sekelembele samtidig byde på DJ-sets, der holder festen kørende.