Torsdag _04.12.25

Juniper Fuse Ensemble DK/CA

En labyrint af percussion
ADVISORY

Det eksperimenterende avant-jazz-ensemble Juniper Fuse omfavner det ambivalente, mangesidede og intuitive. Med udgangspunkt i den prisvindende komponist og pianist Matt Choboters kompositioner, skaber Juniper Fuse en labyrint af anderledes percussion med mikrotonal vibrafon, præparerede klaverer og det traditionelle balinesiske instrument selonding.

Et sonisk ritual. Det er, hvad du kan forvente, når avant-jazz-ensemblet Juniper Fuse lægger vejen forbi ALICE til december til det, der uden tvivl bliver en bevidsthedsudvidende aften. Juniper Fuse henter nemlig inspiration i sydindisk klassisk og balinesisk gamelan, såvel som liminal psykologi, drømmearbejde og spiritualitet. Resultatet er en utrolig smuk, formskiftende, musikalsk størrelse, som MusicWorks har kaldt “a realized musical dream”, og som ensemblet selv betegner som “en labyrint af usædvanlig percussion”.

Juniper Fuse er en forening af musikere på tværs af alder og musikalsk dannelse. Ensemblet, der blev formet i 2022, består af saxofonist Lotte Anker, pianisterne Simon Toldam og Matt Choboter samt percussionisterne Matias Seibæk og Peter Bruun. Tidligere i år har de spillet på PULSAR festival og på Copenhagen Jazz Festival, og sendt debutalbummet ‘Nagual’, der udkom på KAIROS i juni, ud i verden. Musikken på albummet, der er skrevet af Matt Choboter, er omfavner det ambivalente, mangesidede og intuitive. Det er ikke musik, der følger en forudbestemt sti. Det er musik, som finder sin egen vej mellem sind, krop og univers. Kom med og oplev Juniper Fuse transformere vores koncertsal til én delt bevidsthed!

Torsdag _04.12.25
Dørene åbner kl: 19:00
Koncerten starter kl: 20:00
Standard: 130 DKK + gebyr
Ung under 25 / Studerende: 110 DKK + gebyr
StåendeKøb billetfra 110 DKK + gebyr