fbpx

25.03.2022

Ambient/Electronic Minimalism

Julianna Barwick (US)

Fredag d. 25. marts
Dørene åbner kl: 19:00
Koncerten starter kl: 20:00
Pris: 150 DKK inkl. gebyr
Facebook
Aflyst

Julianna Barwick er desværre blevet nødt til aflyse hele sin 2022-turné, og det betyder også at koncerten på ALICE er aflyst. Billetter refunderes automatisk via Billetto.

Amerikanske Julianna Barwick svøber publikum i ambiente lydlag og helende sang, når hun byder på koncert i Musikhuset København med musikken fra hendes seneste roste album “Healing Is a Miracle”.

Koncerten finder sted i Musikhuset København på Vesterbro. 

At Julianna Barwicks seneste album, “Healing Is a Miracle” udkom i sommeren 2020, midt i pandemiens rasen, er svært ikke at tildele en vis betydning. Her var et album, der svøbte et næsten sakralt tæppe af omsorg, trøst og lindring, om sin lytter – vel at mærke uden at falde ned i klæge wellness-klicheer.

Pitchfork gav albummet det prestigefyldte label “Best New Music” og skrev bl.a.: “Her vision of ambient music is also fundamentally open-ended; it asks you to make something of it, to pin it in time and space before it fully unfurls. Healing is a warm, shifting collection that doesn’t so much anticipate the current moment as adapt to it: it’s a medium for the unconscious, a salve for the collective wound. At a time when healing feels impossible, Barwick asks us to picture it together.”

Den amerikanske sanger, producer og vokalist har gennem mange år forædlet et udtryk, hvor varme lag af sfærisk sang, ambiente loops og masser af rumklang står i centrum. Ofte er der noget på én gang majestætisk og skrøbeligt over hendes musik, og “Healing Is a Miracle” er bestemt ingen undtagelse. Et album, der rummer tidløse kvaliteter, samtidig med at det, som Pitchfork anfører, i dén grad føles som musik til tiden. Albummet markerer også et nyt hjem for Barwick på det legendariske label Ninja Tune og byder på en række samarbejder med kunstnere som Jónsi (Sigur Rós), Nosaj Thing og Mary Lattimore.

Barwicks dragende ambient-univers er som skabt til fyldig rumklang, og derfor er ALICE begejstrede for at kunne inviterer indenfor i hendes smukke lydverden med koncert i Musikhuset København. Så giv dig selv en helende koncertoplevelse til marts.