Vinterjazz 2020 på ALICE

Vinterjazz-festivalen fejrer 20 års jubilæum den 6.-29. februar 2020. Og ALICE er selvfølgelig atter med til at præsentere en masse koncerter. Oplev alt fra groovy global jazz og nordisk free jazz til moderne hybrider, der bringer tyrkiske, afghanske og afrikanske rødder i dialog med jazzen.

Oplev navne som den maliske diva Nahawa Doumbia, den powerfulde nordiske Tordenkvartetten, et spændende dansk/afrikansk møde med kvartetten Dørge Dawda Becker Solomon, shamanistisk afro dub fra Fofoulah og en stærk aften med fokus på tyrkiske klange og saz med Orhan Özgür Turan (Hudna, Gadjos & Ipek Yolu) og AySay.

Glæd dig også til suveræn tyrkisk psych med BaBa ZuLa, 40-års jubilæumskoncert med The Legendary Pink Dots, moderne protestmusik fra Moor Mother, afghansk folk i nye klæder fra Elaha Soroor og Kefaya (billedet), jazz/electronica fra Emil de Waal & Spejderrobot samt globaliseret kraut fra Klimaforandringer. Flere Vinterjazz-koncerter offentliggøres snarest.