Sofia Jernberg kuraterer: Les Filles de Illighadad (NE) + Mette Rasmussen

Sofia Jernberg kuraterer

Sofia Jernberg kuraterer: En aften med hypnotiserende tuareg-musik fra Les Filles de Illighadad og eksplosive udskejelser på saxofon.

Den etiopiske fødte sopran, eksperimenterende musiker, komponist og Fire! Orchestra-medlem, Sofia Jernberg, har gennem de seneste år fået sin stemme igennem med sine værker der krydser mellem jazz, klassisk og moderne kompositionsmusik. Over to dage i november har Jernberg sammensat et program til ALICE, der byder på ørken-blues, metal-opera og saxofon-eksperimenter. Koncerterne finder sted med støtte fra puls.

 

Les Filles de Illighadad

Fremtidens tuareg-musik drives frem af to kvinder, Les Filles de Illighadad. De blander traditionelle rytmemønstre med elektriske guitarer og skaber en medrivende musik, der er organisk og tidsløs. Les Filles de Illighadad spillede en af deres første koncerter uden for Niger, da de forrige år besøgte Global, hvor de tryllebandt rummet med deres hypnotiske og manende musik.

 

Mette Rasmussen

Mette Rasmussen har gjort sig bemærket med sine personlige og intense fraseringer og har en grænsesøgende tilgang til sit instrument, der blandt andet indebærer, at hun kan finde på at lægge genstande som tomme dåser ned i hornet for at vride nye klange ud af det. Hun har flere gange givet forrygende koncerter på Jazzhouse, der altid understreger hendes store tekniske og kreative overskud.

 

In English

Over two nights the Ethiopian-born soprano, composer, and Fire! Orchestra member Sofia Jernberg is curating the program at ALICE. Future Tuareg music from the female led avant-rock group Les Filles de Illighadad. Mixing traditional percussion with electric guitars, Les Filles brings ancient village folk music into the modern era. Mette Rasmussen is a Danish saxophone player based in Trondheim, Norway. She works in the field of improvised music, drawing from a wide range of influences, spanning free jazz to textural soundwork.

 

 

Torsdag d. 29. november

Dørene åbner: kl. 19:00

Koncerten starter: kl. 20:00

Pris: 130dkk inkl. gebyr

Partout-billet til begge aftener: 200 dkk inkl. gebyr

Relaterede koncerter

Alice sticker