Praed (LB)

Psychedelic shaabi

Libanesiske Praed vender tilbage til Nørrebro med deres skæve blanding af arabisk shaabi, psych, jazzet improvisation og elektroniske klange. Og med en vejledning til hvordan du overlever dommedag!

Den urbane mellemøstlige shaabi-musik, der især udspringer af Cairos hektiske storbymiljø, har de seneste år vundet udbredelse uden for en arabisk kontekst. F.eks. har et fænomen som Islam Chipsy været med til at udbrede musikken blandt lyttere af vestlig elektronisk musik med koncerter på talrige store festivaler.

 

Også den libanesiske duo Praed tager udgangspunkt i shaabiens hypnotiske energi, som i deres hænder blandes med talrige inspirationer fra ikke bare moderne elektronisk musik, men også freejazz og psykedelisk rock. Resultatet er et besættende og flimrende udtryk, som til tider trækker på religiøse trancestemninger, andre gange sender lytteren ind i den pulserende lyd af moderne arabiske storby-soundscapes.

 

Praed består i sin kerne af Raed Yassin (vokal, keyboard, elektronik) og Paed Conca (klarinet, bas, elektronik). Ofte udvider de bandet til større konstellationer, og de har spillet med prominente musikere som Axel Dörner og Johannes Bauer. Men også som duo er de et fantastisk bekendtskab, ikke mindst takket være Concas klarinetimprovisationer hen over den tranceskabende, elektroniske musik.

 

Tilbage i 2016 gæstede duoen, der også har turneret flittigt i hele verden og spillet på en række toneangivende festivaler, Global med deres excentriske lyd. Nu vender de tilbage til Nørre Allé – oven i købet med et helt nyt album, der har fået titlen: ‘doomsday survival kit’. Så kom på Alice og dans dig gennem vintermørket og dommedag!

 

In English:

Lebanese duo Praed are ready to return to Nørrebro with their excentric and trance evoking mix of shaabi, psych, electronica and free jazz. Founded by Raed Yassin and Paed Conca in 2006, Praed has performed at several festivals around the world, and in 2018 they expanded their line-up with a new big band version including people such as Nadah el Shazly, Maurice Louca, Alan Bishop, Radwan Moumneh and more. As a duo they have previously performed at Global with their psychedelic shaabi which attempts to put the listener in a state of sonic delirium. In 2019 they have a brand new record out called ‘doomsday survival kit’ – so if you want to know how to survive doomsday, you better go see Praed at Alice!

 

Torsdag d. 31. januar

Dørene åbner: kl. 19:00

Koncerten starter: kl. 20:00

Pris: 100 dkk inkl. gebyr

Relaterede koncerter

Alice sticker