28.10.2019

Rock

Visitor Kane release + Rocky Top

Mandag d. 28. oktober
Dørene åbner kl: 19:00
Koncerten starter kl: 20:00
Pris: 50 DKK inkl. gebyr
Kun dørsalgFacebook
Koncerten er afholdt

Med mørk crooner-vokal og hang til klassiske rock-dyder som hos John Cale og Nick Cave, indtager Visitor Kane ALICE i forbindelse med udgivelsen af deres andet album “Change of Heart” (Part Time Records, 2019). Rocky Top åbner aftenen.

 

Visitor Kane

 

Visitor Kane mestrer ubesværet sangskrivning med en mørk kant som få andre danske bands. Gruppens udvikling har været markant. Fra en synthpop duo bestående af sangskriver og mastermind Patrick Kociszewski og partner Julie Lind til et komplet orkester med hang til crooner-vokal og klassiske rockdyder som hos John Cale og Nick Cave. Sangene bevæger omkring det eksistentielle og bliver fremført kraftfuldt og forførende.

 

Med medlemmer fra Yung og Holm spillede Visitor Kane deres første koncert i fuld konstellation under sidste års SPOT Festival, og det har skabt høje forventninger til gruppens andet album. “Change of Heart” udkommer den 25. oktober på Part Time Records og fejres med releasekoncert på ALICE.

 

Rocky Top

 

To doggs fra den sydstats-ghettoen udstiller deres hjerter for det offentlige. To brødre fra det høje grønne dirigerer deres indmad åbent mod civilisationen. To unge kunstnere fra Copenhagen Tennessee præsenterer deres trang, apati og agoni til almenheden. Rocky Top er Jakob Emil og Adam Kjær.