fbpx

18.10.2020

Dub/Soul/Jazz

Total Hip Replacement

Søndag d. 18. oktober
Dørene åbner kl: 15:00
Koncerten starter kl: 16:00
Pris: 80 DKK inkl. gebyr
Facebook
Koncerten er afholdt

Total Hip Replacement udgiver deres andet fuldlængde album d. 9 oktober og tager i den forbindelse på en omfattende releaseturné rundt i Danmark. Søndag d. 18 oktober kommer de til ALICE i København med den nye plade under armen!

OBS! ALICE følger myndighedernes retningslinjer vedr. COVID-19 nøje. Alle koncerter i september/oktober afholdes derfor med siddepladser og et stærkt begrænset antal billetter. Læs mere om vores COVID-19 tiltag her.

Total Hip Replacement er en energisk bevægelse, der inspirerer til dans, sang og refleksion. Bandets kerne består af syv aarhusianske musikere, der effektivt sammenfletter og nyfortolker støvet reggae, maskinel dub og funky soul. Bandets gennemslagskraftige budskaber i kombination med dansable grooves og farverige blæser-hooks, sætter sindet fri og hofterne på prøve.

I en tid hvor fællesskaber splittes og mennesker fremmedgøres, skaber bandet sammen med publikum nærvær og plads til forskellighed. Publikum har indtil nu danset med til mere end 250 koncerter i ind- og udland, og bandet bliver ved med at forny sig og inviterer nye genre og musikere med i kollektivet.