Lørdag _21.09.19160 DKK + gebyr

The KutiMangoes

Afro jazz

Det prisbelønnede orkester The KutiMangoes indtager ALICE til september med deres overlegne blanding af afrobeat og jazz. Med sig har de et spritnyt album og bandet selv fyrer op under DJ-pulten før og efter koncerten.

Med deres overlegne blanding af afrobeat og jazz, som bandet selv har beskrevet som et møde mellem Fela Kuti, Charles Mingus og Ornette Coleman i København, har The KutiMangoes efterhånden taget både Danmark og verden med storm. Herhjemme har de fejret triumfer på både Copenhagen Jazz Festival og Roskilde Festival, og de er også velkendte ansigter på Nørre Allé 7, hvor de bl.a. optrådte til Globals 10 års jubilæum og på ALICE sidste år.

Bandet blev dannet i 2012 af Gustav Rasmussen og Michael Blicher. Både live og på plade er The KutiMangoes i en klasse for sig. Deres andet studiealbum, “Made in Africa”, der blev indspillet i Burkina Faso og Mali, høstede da også fremragende anmeldelser. Bl.a. gav GAFFA 5 stjerner og skrev: “Mange forsøger hybrider med Vestafrikas musik, men hos de dygtige danskere er der altså opstået noget, der i min bog giver folk som eksempelvis Damon Albarn baghjul, så det forslår.”

Når The Kutimangoes rammer ALICE er de klar med det spritnye album “Afrotropism” (Tramp Records, 2019), som er en videreudvikling af bandets farverige og markante lyd. Der bliver arbejdet med synthesizere, soundscapes og elektroniske effekter, dog uden at musikken mister sit fokus på bandets heftige grooves og stærke melodier. Vi kan love at det bliver en festlig aften på ALICE, når KutiMangoes giver koncert med helt nyt materiale. Bandet selv DJer desuden før og efter koncerten. 

 

Sagt om “Made In Africa”:

 

“Bedre end den fænomenale debut…en skive, der vil blive stående.”5/6 GAFFA 

“Great album! Very authentic and such great playing!” BBC (UK) 

“World-class afro-jazz” Globalagogo (US)

 

Lineup:

Michael Blicher – saxophones and flute

Gustav Rasmussen – trombones and guitar

Aske Drasbæk – saxophones

Johannes Buhl Andresen – fender rhodes and moog bass

Casper Mikkelsen/Eddi Jarl – drums

Magnus Jochumsen – percussion

Lørdag _21.09.19
Dørene åbner kl: 20:00
Koncerten starter kl: 21:00
Pris: 160 DKK + gebyr

Køb billet160 DKK