15.05.2018

Electronic Minimalism

Phill Niblock (US) + Thomas Ankersmit (DE) + Konrad Sprenger (DE)

Tirsdag d. 15. maj
Dørene åbner kl: 19:00
Koncerten starter kl: 20:00
Pris: DKK inkl. gebyr
Køb billetFacebook
Koncerten er afholdt

Minimalistiske droner og komplekse rytmer danner rammen om denne enestående elektro-akustiske aften på Alice. Præsenteret i samarbejde med RMC og G((o))ng Tomorrow.  

 

Phill Niblock (US) & Thomas Ankersmit (DE)

 

I anledning af 50-året for sit musikalske og kunstneriske virke, og i anledning af sin 85 års fødselsdag, fremfører den legendariske New York-komponist og ukronede konge af minimalistiske droner Phill Niblock, sammen med komponist og kunstner Thomas Ankersmit, en række audiovisuelle koncerter i 2018. 

 

Niblocks avantgarde instrumental-akustiske musik har siden slutningen af 1960’erne inspireret generationer af komponister og bands, deriblandt Susan Stenger, Lois V. Vierk, Sonic Youth og Sunn O))). Først efter mødet med Ankersmit og hans originale evne til at skabe komplekse og organiske lyde på Serge Modular synth, begyndte Niblock at begive sig ud i det elektroniske musikunivers.

 

Du kan denne aften se frem til fremførsler af elektro-akustiske værker af rumlende og fysisk dimension, som de to kunstnere har skabt sammen, men også individuelle performances, der bl.a. tæller nogle af Niblocks helt sjælne og tidlige værker. 

 

Konrad Sprenger (DE)

 

Inspireret af minimalisme, krautrock og techno, fokuserer Jörg Hiller, under navnet Konrad Sprenger, på den trancedannende effekt af fremaddrivende, fuldspektrede lydmassiver og insisterende rytmer. 

 

Den Berlin-baserede kunster og komponist har radikalt udvidet de klanglige muligheder for guitaren med sit hjemmebyggede, computerkontrollede multi-channel strengeinstrument. Under hans performances mødes komplekse rytmer, elektroniske flader og strygersekvenser og får guitaren til at lyde som et helt orkester. Hiller har samarbejdet med folk som Arnold Dreyblatt og Ellen Fullman, og har for nyligt startet et duo-projekt med Oren Ambarchi, som desuden er med på hans seneste album “Hubris” (Mego Records).

 

 

Tirsdag d. 15. maj

Dørene åbner: kl. 19:00

Koncerten starter: kl. 20:00

Pris: 120 dkk inkl. bookinggebyr