18.05.2018

Bluegrass/Folk

Pert Near Sandstone (US) + Simon Deer

Fredag d. 18. maj
Dørene åbner kl: 20:00
Koncerten starter kl: 21:00
Pris: DKK inkl. gebyr
Køb billetFacebook
Koncerten er afholdt

ALICE præsenterer ren balsam for bluegrass-glade sjæle i form af amerikanske Pert Near Sandstone. Simon Deer leverer supporten.

 

Pert Near Sandstone

 

Meget er sket, siden bluegrass-bandet Pert Near Sandstone for omtrent ti år siden indspillede debut-albummet, ‘Up And Down The River’ i et kælderlokale i midtvest-hjemstavnen Minneapolis. Bandets repetoire er sidenhen blevet spækket med masser af tempofyldt bluegrass-fiddle, Appalachian-stepdans, hillbilly-banjo og mandolin samt fortællinger om hårdt arbejde, våde byture, kærlighed og knuste hjerter, der fortabes i lindrende whisky-tåger.

 

Pert Near Sandstones syvende og seneste plade, den kritikerroste ‘Discovery of Honey’ fra 2016, vidner virkelig om et band, der sammen er modnet af livets op- og nedture, og som står stærkere og mere velspillende end nogensinde – hvilket et begejstret Roskilde Festival-publikum bl.a. fik at føle i 2017. Det er et album, der endda rummer eksperimenter udi fx ragtime og jugband-musik.

 

Cirklen er på fin vis også sluttet, idet Pert Near Sandstone på ‘Discovery of Honey’ – som i øvrigt er optaget i en gammel dommedagsprepper-kælder – er blevet genforenet med det oprindelige medlem, Ryan Young, der bl.a. har co-produceret og mixet pladen. De sidste syv år har Young nemlig spillet i bluegrass-ensemblet, Trampled By Turtles.

 

ALICE garanterer god balsam for bluegrass-sjælen – samt rig lejlighed til at få lært et stepdansetrin eller tre!

 

Simon Deer

 

Simons sange er et musisk skuespil. Han er en enkelt mandsopstilling, der simpelt bærer publikums tanker hen et sted, hvor tonal virkelighed og poetisk mytologi smelter naturligt sammen.

 

Som musisk formidler transcenderer Simon de følelser, der ufravigeligt er forbundet med det at være menneske. Han laver innovative musikalske penselstrøg over et gammelt kanvas, der symboliserer den engelske og amerikanske folk-genre. Hans vokal er original. Den gennemtrænger hjertet, idet den melodisk udtrykker den lyrik, der også muliggør et lavmælt og hypnotiserende teater på scenen

 

Dørene åbner: kl. 20:00

Koncerten starter: kl. 21:00

Pris: 120 dkk inkl. gebyr