fbpx

17.10.2020

Experimental Electronic

PAMELA ANGELA + Areal /w visuals by PM + Ryong

Lørdag d. 17. oktober
Dørene åbner kl: 19:00
Koncerten starter kl: 20:00
Pris: 120 DKK inkl. gebyr
Facebook
Koncerten er afholdt

ALICE præsenterer en aften med 3 yngre artister fra den eksperimenterende elektroniske scene, kurateret af Martin Gilleshøj. En aften i et spænd mellem avantgardistisk ambient, visuals og og tråde til klassisk musik og performance med PAMELA ANGELA, Areal /w visuals by PM og Ryong.

Lineup: Pamela Angela kl 20 / Areal kl 21 / Ryong kl 22

 

PAMELA ANGELA

PAMELA ANGELA er et projekt der har mange fremtoninger – eufori opvejes af konstante afbrydelser og aggression bliver indhyllet i romantisme. Projektet bygger på et samarbejde mellem Mia Ghabarou og Àslaug Magnúsóttir, hvor de i deres fragmenterede sangskrivning trækker på både klassisk musik, elektronik og performancekunst. Deres live optræden er påtrængende og emotionel, en proces hvor materialet gennemgår mange stadier, bliver genbrugt og får nyt liv i nye konstellationer, med skiftende live opsætning der bringer kunstnere med forskellig baggrund sammen. PAMELA ANGELA arbejder på et album der udkommer senere dette år.

 

Areal /w visuals by PM

Areal (Mathias Bredholt) improviserer avangardistisk ambient på selvbyggede elektroniske instrumenter. Komplekse mønstre af toner og rytmer repeteres og muteres igennem algoritmer og generative systemer – som en fraktal, der gentages og varieres i det uendelige. Mathias har studeret musik og teknologi i Montreal og er medstifter af den Københavnske instrumentbygger virksomhed Torso Electronics.

 

PM er den visuelle kunstner Matei Petrescus alter ego, når han skifter fra maling til pixels. Matei er vant til at arbejde med forskellige opsætninger og bibringer altid sit visuelle aftryk med nye ideer og inspiration fra de projekter han har været en del af. Matei har bl.a. stået for den visuelle profil i musik- og kunstkollektivet Kune, og lavet installationer til Waha Festival og Festival of Endless Gratitude.

 

Ryong

Bag aliaset Ryong står Isak Steensen Tind. Et projekt der udforsker: hjertesorg / kærlighed, dansk / koreansk, spiritualitet / kropslighed. De debuterede sidste år med 2 udgivelser på labellet Janushoved: “Ryong” & “Jingshan Solo”. Ryong vil præsentere et syn på deres ophav, gennem sin kulturs øjne. Isak Tind er også medstifter af labellet Usbeorn, Choice City, og halvdelen af Sinners Support Team.

Foto: Daniel Hjorth