05.11.2019

culture jamming

Negativland (US) + STATIC TELLER

Tirsdag d. 5. november
Dørene åbner kl: 19:00
Koncerten starter kl: 20:00
Pris: 120 DKK inkl. gebyr
Køb billetFacebook
Koncerten er afholdt

Det evigt eksperimenterende musik- og lydkollektiv, Negativland, vender tilbage med et live show for første gang i mere end tre årtier. Jørgen Teller åbner aftenen med sin synth-el-guitar-duo STATIC TELLER.

Negativland har været aktiv som musik- og lydkollektiv siden 1980’erne og har skabt et helt univers omkring deres særegne teknik, hvor de blander eget materiale med lyd og musik fra mainstreamen. Foruden Negativlands mange plader, video, bøger og koncerter, så startede de i ‘81 den legendariske radioudsendelse “Over The Edge”.

“Over The Edge” blev et laboratorium for kollektivets legende eksperimenter, hvor fiktive studieværter i et kaleidoskop af en radioudsendelse, præsenterer finurlige stykker musik cuttet op med populærmusik og voiceover. Lydcollagen som de sendte ud i æteren i årevis (på archive.org ligger der 3.200 timers “Over The Edge”-radio), har de selv meget præcist beskrevet som “cultural archaeology” eller “culture jamming”.

I Negativlands nyeste show, projekt, koncert eller hvad man vil kalde det, har de slået sig sammen med den amerikanske, elektroniske musiker Wobbly og “live-cinema”-kunsteren, Steev Hise. Resultatet er et unikt, visuelt og sonisk show, som genopfinder deres “culture jamming” med udgangspunkt i deres hjemmelavede, elektroniske lydmaskiner som de kalder “boopers”: håndholdte, ustabile og analoge feedback maskiner, som har fulgt Negativland igennem hele deres virke.

Ved at tage en almindelig radioforstærker og sende output til input skaber boopers feedback, dertil har Negativland tilføjet adskillige transistorer, kondensatorer og modstandselementer, fremstiller utilregnelige signaler og lyd. Glæd dig til visuelle, live eksperimenter, utilregnelige pulserende rytmer og cut-ups i en ret så unik koncertoplevelse.

 

STATIC TELLER

 

Jørgen Teller har en lang karriere som elektrisk guitarist, vokalist, elektronisk musiker og performer. Han har udgivet mange plader, både solo og med Jørgen Teller & The Empty Stairs, samt samarbejdet med lokale og internationale musikere som Rhys Chatham, Fast Forward, David (Pere Ubu) Thomas & foreigners m.fl.

 

I hans nye projekt STATIC TELLER speeder han op for nye minimalistiske tekster til synth- akkompagnement, elguitar og urbane visuals med Toke Tietze Mortensen på modular og trommer. Duoen spiller et set inden koncerten med Negativland.