29.05.2018

Tropical Psych

Los Pirañas (CO)

Tirsdag d. 29. maj
Dørene åbner kl: 19:00
Koncerten starter kl: 20:00
Pris: DKK inkl. gebyr
Køb billetFacebook
Koncerten er afholdt

Dans til psykedeliske forbindelser mellem afro-colombianske rytmer, cumbia og psych-rock. Efter et brag af en fest på Roskilde Festival ‘16 vender Los Pirañas tilbage til Danmark.

 

Forestil dig et syret møde mellem cumbia, Kononos forvrænget trancemusik, hårdtslående techno og tropisk afrobeat. Det er lyden af de dansende syrehoveder fra Bogota, Los Pirañas.

 

Eblis Alvarez (Meridian Brothers), Mario Galeano (Frente Cumbiero, Ondatropica) og Pedro Ojeda (Romperayo, Sidestepper) er de tre mesterlige musikere bag de særlige lyde. Som ingen andre formår de at blande alverdens trancedannende dansemusik sammen med deres egne musikalske rødder. Genrer som vallenato, den peruvianske chicha, champeta, raspa, osv., osv. Men selvom de tre musikere trækker deres musik i mange retninger, så har de skabt et helt særligt lydbillede, som ikke er til at tage fejl af.

 

Det kan man høre på deres forrygende plader, senest på “La Diversión Que Hacía Falta En Mi País”. På en scene kan man foruden de forunderlige lyde forvente et medrivende show med dragende visuals og en band, der når langt ud over scenekanten.

 

»The groove is totally danceable, in a flail-around-and-jump kinda way, and the layers of sound on top inspire descriptors such as: twelve-tone cumbia; vallenatonoise-rock; Colombia’s answer to Silver Apples«  – Afropop Worldwide

 

Tirsdag d. 29. maj

Dørene åbner: kl. 19:00

Koncerten starter: kl. 20:00

Pris: 135 dkk + bookinggebyr