18.10.2018

Roots/Klezmer

Kroke (PL)

Torsdag d. 18. oktober
Dørene åbner kl: 19:00
Koncerten starter kl: 20:00
Pris: 140 DKK inkl. gebyr
Køb billetFacebook
Koncerten er afholdt

Et af Polens førende akustiske ensembler markerer 25 års jubilæum med koncert på ALICE. Kroke er berømte for deres fusion af klezmer, jazz, polsk roots og globale indflydelser og med bratsch, akkordeon og kontrabas skaber de sublime musikalske landskaber.

 

Kroke betyder ‘Krakow’ på yiddish, og Kroke var i starten af deres karriere da også med til at genoplive en interesse for netop Polens og ikke mindst Krakows jødiske kultur. De blev i starten af 90’erne blandt Polens førende fornyere af klezmer-traditionen, som de dog – helt i klezmer-musikkens ånd – blandede med friske impulser fra både moderne jazz og balkan-musik.

 

Trioens første udgivelse nåede bl.a. selveste filminstruktør Steven Spielbergs ører, og han inviterede dem prompte til at optræde til den polske premiere på storfilmen ‘Schindlers liste’ samt til ‘Survivors Reunion’ koncerten i Jerusalem i 1993. Og i det hele taget har Krokes musik vist sig at vække genklang hos flere store filmmagere gennem tiden, idet også David Lynch gjorde brug af deres musik i filmen ‘Inland Empire’.

 

Trioen, der for tiden markerer deres 25 års jubilæum, har for længst udviklet sig fra et glimrende klezmer-ensemble til et band med en unik lyd og en af Polens førende verdensmusikalske grupper. Musikken er stadig rig på referencer til de polske og jødiske rødder, men Kroke er altid på udkig efter nye eventyr, nye musikalske rejser, hvorfor deres seneste studiealbum da også meget passende hedder ‘Travellers’. For ikke alene har Tomasz Kukurba (bratsch), Jerzy Bawoł (akkordeon) og Tomasz Lato (kontrabas) rejst flittigt rundt i verden med deres musik. Musikken har også opsuget indtryk fra disse mange rejser, så Krokes lyd ikke sådan er til at sætte i bås.

 

De har samarbejdet med navne som den nyligt afdøde polske jazz-gigant Tomasz Stanko, den flamboyante engelske violinist Nigel Kennedy, scenekunst-geniet Robert Wilson og den norske folk-gruppe Tindra, for nu bare at nævne en håndfuld navne. Og trioens musik begejstrer både hos fans af folkemusik, klezmer, jazz og klassisk musik.

 

Uanset hvor Krokes musikalske rejser fører dem hen, er hjertet altid det sublime samspil mellem tre forrygende musikere, der efter 25 års samarbejde i sjælden grad formår at få det bedste frem i hinanden, og som sammen skaber gribende akustiske landskaber fulde af billedrigdom og fortællinger. Og vi er beærede over, at Kroke nu lægger vejen forbi København og ALICE!

 

In English

ALICE is happy to welcome one of the most celebrated Polish acoustic trios. Kroke, initially associated solely with klezmer music, in their current works draw inspiration from ethnic music using their own improvisations. This way they create their unique style which floats  across borders, forms and time, which was not only noticed by the audience, but also appreciated by artists around the world. Among their fans we find film directors Steven Spielberg and David Lynch (one of Kroke’s pieces was used in David Lynch’ ‘Inland Empire’) and they have worked with artists such as Tomasz Stanko, Nigel Kennedy, Tindra and Robert Wilson. With nothing but viola, accordion and double bass Tomasz Kukurba, Jerzy Bawoł and Tomasz Lato create vivid and poetic landscapes that have enthralled fans of folk music, klezmer and jazz alike.

 

Torsdag d. 18. oktober

Dørene åbner: kl. 19:00

Koncerten starter: kl. 20:00

Pris: 140 dkk inkl. gebyr.