fbpx

11.03.2020

Ambient

Kevin Richard Martin (UK) + Lars Lundehave

Onsdag d. 11. marts
Dørene åbner kl: 19:00
Koncerten starter kl: 20:00
Pris: 150 DKK inkl. gebyr
Køb billetFacebook
Koncerten er afholdt

Kevin Richard Martin (The Bug, King Midas Sound og Techno Animal) gæster ALICE og opfører sit personlige værk ‘Sirens’, der live byder på en totaloplevelse af ætsende ambiente lydflader, nådesløs dub og et mættet røg- og lysshow. Koncerten har et begrænset antal pladser.

 

Den britiske elektroniske musiker Kevin Richard Martin er manden bag The Bug, King Midas Sound, Techno Animal, Zonal og en lang række toneangivende og kompromisløse projekter, som han har igangsat siden 90’erne. 

 

Albummet “Sirens”, som udkom på Lawrence Englishs label Room40 i juni 2019, er dog hans første album under eget navn. Et intimt værk, der er skabt på baggrund af den krise han gik igennem, da hans nyfødte søn fik en lang række kritiske operationer den første måned af sit liv. Pladens karakter af terapeutisk bearbejdelse, magtesløshed og sorg gør den til Martins mest personlige album til dato. På “Sirens” udfolder Kevin Richard Martin traumet i en på én gang øm og ætsende lydverden, der veksler mellem kølige ambiente lydflader, langstrakte dissonante toner og nådesløs dub. Tiden bliver relativ og får sekunder til at føles som timer, og timer til at føles som sekunder. En form for livsrejse transformeret til lyd, der er både dybt personlig og samtidig universel og relaterbar. 

 

“Sirens” skal uden tvivl opleves live, hvor værket understøttes af et mættet lysshow og kaskader af røg, og publikum opfordres til at sidde eller ligge. En helt særlig totaloplevelse, som vi glæder os til at præsentere når Kevin Richard Martin gæster ALICE.

 

Sagt om Sirens:

 

“A record of unparalleled intimacy and sensitivity’ – The Quietus

 

“The low-end mastermind behind the Bug and King Midas Sound turns his gut-rumbling frequencies and queasy atmospheres to the terrors of new parenthood.” – Pitchfork

 

Lars Lundehave

Lars Lundehave Hansen har i næsten to årtier markeret sig som en af Danmarks visionære lydkunstnere. Dette gennem en serie soloudgivelser og lydinstallationer, både i herhjemme og internationalt. Senest har hans mange stedspecifikke lydinstallationer, hans store udstilling The Space Between the Silence i 2017, såvel som hans 2016-album Terminal Velocity, hans fremragende evne til at opbygge et sonisk rum, der både er drømmende og fysisk. Lars Lundehave åbner aftenen for Kevin Richard Martin.