11.09.2020

Afro Jazz/Kraut

Karl Hector & The Malcouns (DE) + Smag På Dig Selv

Fredag d. 11. september
Dørene åbner kl: 20:00
Koncerten starter kl: 21:00
Pris: 120 DKK inkl. gebyr
Køb billetFacebook

Særdeles velspillende Karl Hector & The Malcouns vender tilbage til Nørrebro med deres groovy fusion af 70’er krautrock, neo-psych, jazz funk og afrobeat. Med sig har de det nye album “Non Ex Orbis” (2019), som er en hyldest til 1970’ernes tyske eksperimenterende rockscene. Den danske frejazz-trio Smag På Dig Selv åbner med et set. 

 

Bag Karl Hector & The Malcouns står guitarist og producer JJ Whitefield, der sammen med trommeslager Zdenko Curulija startede bandet i midten af 00’erne. Whitefield har baggrund i det banebrydende funk-kollektiv The Poets of Rhythm og har i løbet af sin mere end 20 år lange karriere indspillet under en lang række forskellige aliaser. Med projektet The Whitefield Brothers indledte han den afrikansk-orienterede stil som Karl Hector & The Malcouns også har udgangspunkt i. Sidst men ikke mindst er Whitefield også en del af den legendariske sanger og guitarist Ebo Taylors band Afrobeat Academy. 

 

I 2008 udkom Karl Hector & The Malcouns’ debutalbum “Sahara Swing”, der med bundsolide grooves med inspirationer fra afrikanske stilarter som afrobeat, highlife og etiopisk jazz, James Brown funk og tysk krautrock a la Can, blev en stor succes blandt det internationale afrobeat- og funk-publikum, og gjorde gruppen til et efterspurgt livenavn rundt i Europa. 

 

Siden debuten har Karl Hector & The Malcouns skiftet lineup og form flere gange. Det er også blevet til en lang række EP’er og albums for gruppen, som konstant eksperimenterer inden for deres bredspektrede genre-palet. Gruppens seneste album “Non Ex Orbis” (2019) tager et dybt dyk ned i legenden om den tyske krautrock, og bygger på nyfortolkninger af Amon Düül 2, Popol Vuh og Embryo – tre af de mest indflydelsesrige grupper fra den tyske eksperimenterende roskcene i 1970’erne. Karl Hector & The Malcouns spillede en uforglemmelig koncert på Global i 2014, og vi anbefaler alle at komme på ALICE til september hvor de er tilbage på Nørrebro.

 

Smag På Dig Selv

 

SMAG PÅ DIG SELV er et vildskabeligt live-band og brændende mantra fra Fristaden Christiania – berygtet for at besætte dansegulvet og tvinge ethvert ego til overgivelse med dansuenza. Med to saxofoner og slagtøj koger SPDS en balstyrisk suppe på swing, punk, balkan, drum’n’bass og akustisk techno og inddrager alt fra skrig og poesi til trafikkegler og iskølebokse på scenen. De seneste tre år har de spillet landet tyndt og lavet diverse europæiske afstikkere til forskellige steder i Rusland.