fbpx

02.04.2021

Turkish Psych/Space Funk

Islandman (TR)

Fredag d. 2. april
Dørene åbner kl: 20:00
Koncerten starter kl: 21:00
Pris: 160 DKK inkl. gebyr
Køb billetFacebook

Som konsekvens af situationen med coronavirus, har Islandman desværre været nødt til at aflyse deres tour, og derfor også koncerten på ALICE 8. oktober. Det er derfor med glæde at vi kan annoncere en ny dato for koncerten, nemlig fredag 2. april 2021. Billetterne til koncerten 8 oktober kan bruges til den nye dato. Vi opfordrer til at man beholder billetten, men det er selvfølgelig muligt at anmode om refusion, hvis man ikke har mulighed for at deltage på den nye dato. Anmod til pr@alicecph.com, dog senest en måned inden den nye koncertdato. Mere info om Corona-virus og ALICE her.

Islandman byder på charmerende møder mellem tyrkisk psykedelisk spacefunk, drømmende elektroniske toner og live percussion. Den tyrkiske trio har netop udgivet nyt album på Music For Dreams, som har den legendariske danske DJ Kenneth Bager ved roret. Til oktober spiller Islandman deres første danske koncert på ALICE, og selv samme DJ Kenneth Bager står bag pulten i aftenens anledning. 

OBS! ALICE følger myndighedernes retningslinjer vedr. COVID-19 nøje. Alle koncerter i august/september/oktober afholdes derfor med siddepladser og et stærkt begrænset antal billetter. Læs mere om vores COVID-19 tiltag her.

Den tyrkiske sangskriver, producer og musiker Tolga Böyük har med sit projekt Islandman skabt en musikalsk persona, der fortæller historier fra det hinsides gennem drømmende spacefuck og tyrkiske psykedeliske toner. Live optræder Islandman som en elektro-akustisk trio med Böyük på vokal, elektronik og guitar, Eralp Güven på perussion og Erdem Başer på guitar. Spacy guitarfigurer og dansable beats flettes ind og ud af døsende elektroniske flader, med en solid bund af shamanistisk percussion. 

 

Allerede efter deres første single “Agit” (Requiem) i 2017, vækkede Islandman opmærksomhed hos det danske label Music For Dreams, som har den legendariske DJ Kenneth Bager ved roret. Siden er det blevet til to fuldlængde studiealbums, nemlig “Rest In Space” (2018) og “Kaybola” (2020), som begge er udgivet på Music For Dreams. På “Kaybola” eksperimenterer Islandman med at bringe tyrkiske psych-traditioner, afrikansk roots og materiale fra Japan og Bulgarien sammen i et nyt elektrisk univers.

 

Islandman har spillet på internationale festivaler så forskellige som Cappadox, Sunbeat Festival, Apple Flower Festival, Istanbul Jazz Festival, Monteux Jazz festival og Boom Festival. Noget der vidner om, at musikken rækker ud over snævre genre-bokse og at Tolga Böyük i den grad er lykkedes med sin mission om at skabe en bemærkelsesværdig samklang mellem forskellige musiktraditioner.

 

Islandman optræder i Danmark for første gang når de gæster ALICE til efteråret, og DJ Kenneth Bager står bag pulten i aftenens anledning.