03.04.2018

Free Jazz N Poetry

Irreversible Entanglements (US)

Tirsdag d. 3. april
Dørene åbner kl: 19:00
Koncerten starter kl: 20:00
Pris: DKK inkl. gebyr
Køb billetFacebook
Koncerten er afholdt

Camae Ayewas (aka Moor Mother) poetiske fortællinger om overlevelse og modstand står i centrum for et af tidens mest spændende free jazz-ensembler

“We live in a movie out here. I mean motherfuckers got machine guns now. You can’t even kill a motherfucker and be done with it. It’s like a Hundred Year War out here.”

 

Irreversible Entanglements, der selv kalder sig for et frihedsorienteret free jazz-kollektiv, er startet af poeten og musikeren, Camae Ayewa (Moor Mother), saxofonist og kunstner, Keir Neuringer, og den eksperimenterende jazzmusiker, Luke Stewart. De startede gruppen, som måske også kunne beskrives som et ”free jazz’n’poetry”-ensemble, i forbindelse med ”Musicians Against Police Brutality” i efteråret 2015.

 

Siden er den panamanske trompetist, Aquiles Navarro, og trommeslager, Tcheser Holmes, kommet med i gruppen. Og i år udkom deres helt overdrevede selvtitelede debut, som The Quietus kaldte for “en rystende lytteopelvelse og en af de mest voldsomme og relevante kunstudgivelser du kommer til at støde på i år.”

 

I vanvittige anfald af brændende musik bevæger musikerne sig igennem støjende lydflader og fritflydende forløb. Men den gennemgående tone er Ayewas poetiske fortælling om afrikansk-amerikaneres traume, om overlevelse, men også om modstand og styrke.

 

Irreversible Entanglements sender tankerne mod Amiri Barakas opflammende samarbejde med Sunny Murray og det revolutionære New York Art Quartet. Publikum har intet sted at gemme sig bag. Det er musik, der både hylder og trodser traditioner, som taler om nuet, men samtidigt insisterer på fremtiden.

 

Dørene åbner: kl. 19:00

Koncerten starter: kl. 20:00

Pris: 140 dkk inkl. gebyr