19.05.2018

Afro-funk

Guy One (GH)

Lørdag d. 19. maj
Dørene åbner kl: 20:00
Koncerten starter kl: 21:00
Pris: DKK inkl. gebyr
Køb billetFacebook
Koncerten er afholdt

Storsvingende mix af ghanesiske rytmer, funk og soul fra kologo-spilleren Guy One og hans forrygende backing-gruppe anført af legendariske Max Weissenfeldt.

“Global funk at its most fantastic and futuristic” skrev Songlines om Guy Ones debutalbum, der udkom tidligere i år, og som slet og ret bærer titlen ‘#1’.

 

Selvom debutalbummet først udkommer nu, har den sjælfulde musiker mange års erfaring. Egentlig voksede han op som gedehyrde i det nordlige Ghana, hvor han lærte sig selv at synge og spille på det traditionelle to-strengede instrument, kologoen, som også er blevet udbredt af bl.a. King Ayisoba. I mange år har han været et efterspurgt navn i det nordlige Ghana som musiker til bryllupper og lignende festligheder, men takket være den tyske afrofunk-pioner Max Weissenfeldt, der opdagede Guy One på en rejse til Ghana, er han nu også nået ud til et Europæisk publikum.

 

Trommeslageren og produceren Max Weissenfeldt håndplukkede en række musikere fra Ghana og Tyskland og fik stablet en succesfuld tour på benene. En tour, der bl.a. førte til en ekstatisk koncert på Roskilde Festival i 2015, ligesom Guy One også gæstede Global.

 

Og her nogle år senere har arbejdet så også udkrystalliseret sig i Guy Ones debutalbum, der allerede har modtaget fremragende anmeldelser. Her tages man rundt fra helt nedbarberede kologo-jams til svimlende funk-fabuleren. Et møde, der levner plads til både Guy Ones traditionelle ghanesiske rødder og en mere kosmopolitisk vision. En virkelig stærk blanding, som uden tvivl vil tage publikum med storm, når Guy One og hans band vender tilbage til Nørre Allé.

 

Lørdag 19. maj

Dørene åbner: kl. 20:00

Koncerten starter: kl. 21:00

Pris: 165 dkk + booking fee